Fortsæt til indhold

Dansk Folkeparti fik næsten hver tredje stemme på Djursland

31,7 procent af de 31.395 vælgere i Djurskredsen, der stemte ved søndagens Europa-Parlamentsvalg, krydsede ud for Dansk Folkeparti

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Kun beskedne 51,65 procent af de 60.776 borgere på Djursland som havde fået tilsendt et valgkort forud for søndagens Europa-Parlamentsvalg, lagde vejen forbi et afstemningslokale.
31,7 procent (9.769) stemte på valgets store hit, Dansk Folkeparti, der næsten opnåede flere stemmer end Socialdemokratiet 18,1 procent (5.565) og Venstre 18,3 (5.635).
De øvrige partiers stemmetal tog sig således ud:

  • Radikale Venstre 4,4 procent (1.362)
  • Det Konservative Folkeparti 6,8 procent (2.100)
  • SF - Socialistisk Folkeparti 10,0 procent (3.076)
  • Liberal Alliance 2,6 procent (799)
  • Folkebevægelsen mod EU 8,0 procent (2.469)

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU kunne alle notere en fremgang i vælgertilslutning i forhold til valget i 2009.
De øvrige gik tilbage.
Dansk Folkeparti fik hele 3.622 flere stemmer end valget i 2009.

Messerschmidt i top

Valgets største stemmesluger på landsplan, Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, scorede alene 7.857 personlige stemmer i Djurskredsen.
Socialdemokratiets Jeppe Kofod med 2.642 personlige stemmer, Venstres Ulla Tørnæs med 2.420 og SFs Margrete Auken med 2.035 var de nærmeste forfølgere.
535 vælgere stemte blank.