Rådyr skyld i trafikuheld ved Egsmark
Tre unge kvinder måtte på skadestue efter forsøg på at undvige et rådyr på Røndevej
Af Martin Schultz
Natten fra torsdag til fredag kl. 01.45 skete der et færdselsuheld med personskade på Røndevej, 50 meter fra Åstedet i Egsmark.
En personbil med tre 18-årige kvinder forulykkede, da føreren ville undvige et rådyr.
De forulykkede blev indbragt til behandling på skadestuen.