Fortsæt til indhold

Thailandske massagepiger anholdt i Aarhus

Politiet har haft tilsyn med områdets massageklinikker

Samfund
Kim S. Andersen

Østjyllands Politi, Specialpatruljen og Udlændingesektionen, har de seneste par dage foretaget rutinemæssig kontrol af massageklinikker i politikredsen.
Der er i den forbindelse på to massageklinikker i Aarhus blevet anholdt to kvinder på henholdsvis 32 år og 44 år, begge fra Thailand.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Kvinderne kunne ikke opholde sig lovligt i Danmark på grund af udløbet visum.
Begge kvinder screenes nu for eventuel menneskehandel. I tilfælde af indikation for menneskehandel overgår de til sagsbehandling i Center Mod Menneskehandel og i modsat fald bliver kvinderne udvist af Danmark.