Fortsæt til indhold

The Magical Mystery Tour

Lokale Fritz Jensens Beatles malerier vil pryde flere butikker under Festivalen

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Fritz Jensen er stor fan af The Beatles og især John Lennon, og den autodidakte maler har været flttigt med pensler og farver op til Grenaa Beatles Festival. Det er blevet til at væld af billeder af The Fab Four, som vil kunne ses flere steder i bybilledet under festivalen.
Hos Ny Sko, Skoringen og Schmidt Møbler er der alle steder udstillinger under Beatles by Night.
"Jeg har bådet lavet mine egne billeder, men også malet kopier af andre kunstneres billeder," fortæller Fritz Jensen, der er af mange kendt fra Radio Djursland, hvor han laver radio. Han maler sine billeder i akryl på lærred.
"Jeg har naturligvis kontaktet samtlige kunstnere, som jeg har kopieret fra, og fået lov til at gøre det," understreger han, der kan sin Beatles, hvad han har demonstreret for lytterne i flere omgange.
På Radio Djursland har den tidligere medarbejder på det, der nu hedder DS Smith, men tidligere hed Danapak, fortalt historien om Liverpool-gruppen i flere radio-kapitler.

Fritz Jensen er især stor fan af John Lennon.