Fortsæt til indhold

Formandsskifte i Syddjurs Erhvervsforening

Rasmus Henriksen, indehaver af virksomheden Jysk Handi, tager over efter Ole B. Sørensen som bestyrelsesformand

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Syddjurs Erhvervsforening skifter formand. Fremover bliver det Rasmus Henriksen, Hornslet, der sidder ved bordenden. Rasmus Henriksen er indehaver af virksomheden Jysk Handi, en virksomhed, der siden 1990 har udviklet og produceret hjælpemidler.

Gennem årene er virksomheden vokset fra en lille garage-iværksætter til en moderne videnbaseret virksomhed, der siden 1990 har udviklet og produceret hjælpemidler.
Det er bestyrelsen, der suverænt udpeger formand, og her var der enstemmig opbakning til Rasmus Henriksen.

Han afløser Ole B. Sørensen, indehaver af Snedkergården i Basballe, der fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem.

Fakta: Bestyrelsen

Bestyrelsen i Syddjurs Erhvervsforening består i det kommende år af:

  • Ole B. Sørensen (Basballe)
  • Klaus Kæstel (Hornslet)
  • Bent L. Kristensen (Ryomgård)
  • Hother Hennings (Hornslet)
  • Louise Nielsen (Ebeltoft)
  • Rasmus Henriksen (Hornslet)
  • Lars Almsten (Ryomgaard)
  • Borgmester Claus Wistoft (V)
  • Som suppleanter blev valgt Flemming Andersen (Kolind) og Bo Fensbæk (Rønde)