Tre nye ansigter i Marienhoffskolens bestyrelse
Fire gamle og tre nye tager plads i Marienhoffskolens nyvalgte bestyrelse pr. 1. august 2014
Af Lars Norman Thomsen
Der måtte kampvalg til blandt 11 kandidater for at finde de syv navne til Marienhoffskolens bestyrelse, der tager over, når den gamle slipper ved starten af næste skoleår.
Tre nye navne: Anja Trælle, Jesper Sørensen og Estrid Allesø har fået plads i bestyrelse, der skal fungere frem til 2018.
De supplerer de fire gamle: Allan Nørgaard, Carsten Bach, Ole Frimer og Trine Kindtler.
Bortset fra Jesper Sørensen (Elholt) og Estrid Allesø (Pindstrup) bor de øvrige fem i Ryomgård.