Fortsæt til indhold

Ny leder på plads på Ryomgård Realskole

Ryomgård Realskole har fundet afløseren til skoleleder Hans Hauskov Iversen

Samfund
Af Martin Schultz

I andet forsøg er det lykkedes Ryomgård Realskole at finde afløseren for skoleleder Hans Hauskov Iversen.
”Vi har valgt en ny leder, men vi vil godt vente med at melde ud, hvem det er,” siger bestyrelsesformand Michael Baastrup Munk.
Michael Baastrup Munk vil vente til det nye skoleårs start med at præsentere den nye leder.
”Nu skal vedkommende lige lande efter udnævnelsen. Ryomgård Realskole har mange aktiviteter lige fra børnehave, skole og til kostafdeling, og det bliver en stor opgave at træde i sporene efter vores afgående skoleleder,” siger Michael Baastrup Munk.

Skoleleder Hans Hauskov Iversen fratræder 1. oktober efter i alt 31 år på Ryomgård Realskole, heraf de seneste 16 år som skoleleder.
Det lykkedes ikke bestyrelsen i første omgang at finde en afløser, men den nye leder blev ansat efter den anden ansøgningsrunde og vil være på plads til skolestart.
Den nye skolelederl overlappe Hans Hauskov Iversen frem til dennes endegyldige fratræden 1. oktober