Fortsæt til indhold

FC Djursland møder Randers talenter på Stenvad Stadion

Den årlige sommerfest i Stenvad garneres lørdag med en træningskamp mellem Danmarksserieholdene fra FC Djursland og Randers Freja

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

FC Djursland spiller allerede lørdag eftermiddag sin første træningskamp, når holdet mødet en af den kommende modstandere i Danmarksserien, Randers Freja.
Det sker i forbindelse med sommerfesten i Stenvad.
Her vil FC Djursland kunne byde på et comeback til en af de gamle støttespillere, Søren Winther, der ikke var til rådighed hele foråret på grund af studieophold i udlandet.
Han var imidlertid med igen, da FC Djursland indledte træningen mandag aften.
Randers Freja har netop sat navne på de spillere, der i efteråret skal udgøre klubbens såkaldte U-trup. Unge talenter, der både skal spille kampene i Danmarksserien og bidrage i den landsdækkende Reserveholdsliga.

Det drejer sig om følgende:

  1. Alexander Nybo
  2. Martin Jørgensen
  3. Rasmus Lander
  4. Daniel Lundholm
  5. Christian Dybkjær
  6. Gökcan Kaya
  7. Martin Thorhauge
  8. Kasper Lynge
  9. Martin Jørgensen
  10. Patrick Nielsen
  11. Rasmus Cramer
  12. Jesper Pedersen
  13. Henrik Borup

Martin Thorhauge og Patrick Nielsen har tidligere været inde omkring FC Djursland. Begge har en fortid på Hessel Fodboldskole. mens Henrik Borup tidligere har spillet i Vivild.

Göckan Kaya sad på bænken, da Randers FC mandag aften indledte superligasæsonen med en 1-0 sejr i Esbjerg.

Træningskampen på Stenvad Stadion begynder klokken 15.30.