In Lonely Majesty startede en smuk fest

En nervøs stemning begynder så småt at sprede sig, da Jeppe Vejs sammen med resten af bandet In Lonely Majesty får lov til at sætte alt deres musikgear op på scenen i Livecamp-området på Smukfest.
"Det bliver for vildt i dag. Lige nu kan jeg godt mærke, at jeg er spændt og nervøs, men jeg ved, at vi nok skal klare det," fortæller Jeppe Vejs oppe fra scenen, mens han viser sine hænder, der uden hjælp ryster.
"Jeg håber ikke, at de ryster alt for meget, når jeg skal til at spille banjo," tilføjer han med overskud nok til, at der også kommer et lille grin, inden han skynder sig videre tilbage til lydprøven.
Om mindre end en time går det løs. In Lonely Majesty skal stå deres hidtil største prøve, når de som det første band går på scenen i DR's KarriereKanonens finale på Smukfest. 25 minutter har de til at overbevise dommerne om, at de skal være blandt de tre, som kan kalde sig for vindere af konkurrencen og se frem til masser af spilletid på P3.

Bare det ikke regner

Omme bagved scenen i backstage-området står familie og venner til bandet. De ser lige så nervøse ud. Men som lydprøven bliver ældre og ældre, begynder de fire Skanderborg-drenge i In Lonely Majesty at lade nervøsiteten så småt forsvinde.
"Det lyder fandeme godt," bliver der pludselig råbt oppe fra scenen. Lydprøven går forrygende. Måske er det en blanding af spænding og adrenalin, der pumper rundt i kroppen, men forsanger Lasse Helboe ligner i hvert fald ikke en mand, der om ganske kort tid, skal spille sin hidtil mest betydningsfulde koncert.
"Så er det nu. Jeg er egentlig ikke så nervøs. Det skal bare køre, og så håber jeg godt nok, at det ikke kommer til at regne," fortæller han med en rolig stemme, der indikerer, at han nok skal give de tilhørende en fest.
Et regnvejr har flere gange truet med at komme, men næsten som i en film bryder en solstråle frem, da Lasse Helboe øver stemmen sammen med resten af bandets lydprøve. Solen forsvinder dog hurtigt igen, men regnen bliver heldigvis væk.

Så er det nu

Klokken nærmer sig 15.00. Og de fire Skanderborgdrenge ved godt, hvad det betyder. Et par af dem forsøger at danne sig et overblik over, hvor stort publikummet er foran scenen. Tidspunktet er nemlig ikke det bedste for en koncert, og In Lonely Majesty havde gerne set, at det havde fået et senere tidspunkt.
Så er den fem minutter i koncert. Bandet med venner og managere samler sig i en rundkreds, som et fodboldhold gør før en kamp. Den ene manager bruger da også en fodboldreference til at gøre bandet klar.
"Husk nu taktikken drenge," råber han lettere ironisk, imens bandet er samlet i rundkredsen. Alle er og ser meget fokuserede ud. De er klar til kamp. Oppe fra scenen kan Adam Duvå Hall og Nicholas Kawamura høres.
"Er i klar til et lokalt band?," spørger sidstnævnte ud mod publikum.
Han bliver svaret med et kæmpe brøl og klapsalver fra de mange fremmødte. En lettelse kommer til syne hos In Lonely Majesty. Frygten for, at ingen ville komme og se dem spille, bliver med det samme fjernet. Nu er de i den grad klar. Med forsanger Lasse Helboe forrest går de op ad trapperne og ind på scenen. De får alle et skulderklap af Nicholas Kawamura, inden de når scenen. Nu går det løs.

"Vi har godt nok glædet os"

In Lonely Majesty indtager scenen, som var det det letteste i verden. Deres sange får publikum til at danse med, og helt tæt på scenen er folk helt oppe at køre over In Lonely Majestys festlige folkemusik. Jeppe Vejs' frygt for, at hans hænder ikke kunne spille banjo, bliver manet til jorden. Hans banjomusik flyver af sted som en leg.
"Vi har godt nok glædet os til det her," lyder det med et kæmpe smil fra forsanger Lasse Helboe ud mod mængden feststemte mennesker.
Det samme ser publikum ud til at have gjort. De fortsætter i hvert fald med at synge med og klappe i takt. Flere og flere bevæger sig så tæt på scenen, de kan komme, før et hegn stopper dem to meter foran den.
25 minutter går dog hurtigt, og så er det slut. In Lonely Majesty forlader scenen til stor jubel. Og publikum begynder endda at råbe, at de vil have et ekstra nummer. Men det er en konkurrence, og det er der ikke tid til, selvom In Lonely Majesty nok ikke ville have noget i mod at gå op på scenen igen og bare blive ved og ved og ved.

Kunne fortsætte og fortsætte

Bagved scenen kommer bandet ud. Alle kan mærke adrenalinen fortsat pumper rundt i deres kroppe.
"Hvor lød det godt," råber trommeslager Anders Rønne. Og de andre er enige. Faktisk er alle i backstage området enige.
"Det var bare så godt. Jeg ville ønske, at vi kunne spille i længere tid, så man rigtig kunne nå at nyde koncerten. Jeg nåede dog imellem numrene at nyde, hvordan publikum var med derude. Det var dejligt at folk kom op at stå og dansede med i stedet for bare sidde ned," lyder det fra en glad Jeppe Vejs.
Nu er det op til dommerne er bedømme, om In Lonely Majesty har det, der skal til for at vinde KarriereKanonen. Onsdag mødes alle deltagerne i konkurrencen til morgenmad, og så bliver det efterfølgende offentliggjort på P3, hvem de heldige vindere er.
In Lonely Majesty er i hvert fald spændte.
"Vi gav alt, hvad vi havde. Selvfølgelig kan man altid gøre det bedre, men vi føler virkelige, at vi gav vores bedste," lyder det tilfreds fra Jeppe Vejs.