Rock’N’Roll - Du Gav Mig Mine Allerbedste År
Det kommende rockmuesum på Fuglsøcentret har første åbningsdag 1. oktober
Forventningerne er store forud for åbningen af det ny rockmuseum på Fuglsøcentret på Mols onsdag 1. oktober 2014.
Det er Djurslands fremmeste rockarkæolog, Poul Nowack, Grenaa, der er initiativtageren i et tæt samarbejde med Fuglsøcentret.
Museet har fokus på musik- og ungdomsliv fra 1950'erne og til vores egen moderne tider.
På selve åbningsdagen vil Poul Nowack give guide publikum rundt i det ny rockmuseum fra klokken 9 til 17.
Den officielle indvielse foregår lørdag 11. oktober med Pladebørs og køb/salg/bytte af brugte plader, cd-er, posters, bøger, blade og andet som har med musik- og ungdomsliv at gøre fra klokken 11 til 16.30.
Herefter bestiger Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) og Poul Nowack talerstolen for at markere Djurslands nyeste attraktion og klippe snoren.
Efter taler og festmiddag overlades scenen til Brødrene Olsen, som selv er et stykke dansk pop- og rockhistorie. Jørgen og Noller Olssen startede deres musikalske karriere i 1965 i deres første band The Kids, da de var henholdsvis 15 og 11 år gamle, og allerede samme år spillede gruppen som opvarmningsband til engelske The Kinks med brødrene Ray og Dave Davies i forgrunden ved en koncert i KB Hallen.