Fri os fra visioner - og lad håndværket leve

Norddjurs har alt hvad hjertet kan begære: Danmarks skønneste natur, landsbyer med ildsjæle og foreningsliv med stærke traditioner. Innovative virksomheder skaber arbejdspladser i tæt samarbejde med dygtige medarbejdere. Attraktioner tiltrækker gæster fra nær og fjern. Vi har meget at være stolte af i Norddjurs Kommune, der er en udbredt sans for det gode håndværk.
Desværre gør denne sans for håndværket sig ikke gældende på Rådhuset, der er blevet inficeret med ideen om at politikere og embedsmænd skal have visioner, jo mere luftige jo bedre. Jens Mejlvang fik visionen om at forvandle Norddjurs til Nordsjælland og er startet med at bruge 100.000 af skatteydernes penge på en beachvolleybane på Lystrup Strand. Er det godt politisk håndværk at slå en handel af med borgmesteren når den politiske studehandel er blevet en spændetrøje? Kan nogen se Mejlvang afbureakratisere Norddjurs Kommune eller skabe mere selvstyre og frihed, så længe han klistrer til borgmesteren og taburetterne?
Mange af os lokale kan huske den gang kommunerne i Norddjurs kunne det kommunale håndværk. Der var plads til initiativer fra brugere og engagerede medarbejdere. Nu er alle kommunale institutioner harmoniseret efter laveste fællesnævner og initiativer syltes i MED-udvalg. Daghøjskoler og Folkekøkken hvor det faglige håndværk virkede og skabte forskel for udsatte og syge borgere er lukket ned. På Reva i Grenå kunne kommunen med fagligheden i orden arbejdsprøve kronisk syge. 50 medarbejdere og skånejobbere blev fyret. Det solide lokale ledelseshåndværk, der skabte sammenhængskraft lokalt på institutionerne blev bureaukratiseret og de daglige ledere fyret. Nu dyrker chefer og konsulenter visioner på kurser og konferencer fjernt fra medarbejdere og brugere - virkeligheden kunne jo forstyrre - behøver man spørge om flere chefer og større direktionsgange har skabt mere kvalitet i det faglige håndværk og mere arbejdsglæde? Nej vel. Håndværket er ikke i orden så borgerne klager og chefernes nyeste vision er at sende medarbejderne på kursus i klagehåndtering!
Det nye kommunale fyrskib er centralkøkkenet Djursmad. Her fik visionerne frit løb, men håndværket fulgte ikke med. Den vacuumpakkede mad bliver produceret af halvfabrikata leveret af et discountfirma. Havde håndværket været i orden, var lokal omlægning til økologi blevet sat i søen. I stedet er Djursmad sejlet agterud, håbløst ude af trit med virkelighedens behov. Det daglige måltid bør i fremtiden tilberedes på stedet i dyb respekt for håndværket og med alle sanser i brug.
Håndværket er grundlaget for vores landbokultur. Vi havde et værktøj i hånden fra vi kunne gribe ud. I dag skal vores børn på museum for at opleve håndværket. Mink og svinefarme på Djursland fungerer som global industri og der er slet ikke plads til børn. Men kulturen lever endnu. Blev vision og håndværk forbundet og fik daglige ledere frihed til at gribe virkeligheden, kunne landbohaver som levende grønne oaser forbinde plejehjem og skoler. Industrilandbrug ville trives side om side med socialøkonomiske produktionsgårde, hvor unge fik ægte værktøjer i hånden. Det mest værdifulde og ægte vi har er vores natur og vores autentiske landbokultur. I Norddjurs skal vi skabe en ny version med stærke rødder i håndværket.