SuperBrugsen Ryomgård søger en lottomillionær
Næsten 3,4 millioner kroner ligger og venter på ham eller hende, der ramte rigtigt ved lørdagens trækning.
Af Lars Norman Thomsen
To Lotto-spillere ramte rigtigt ved lørdagens lodtrækning, oplyser Danske Spil.
Næsten 3,4 millioner kroner vil forsøde livet hos de to.
Det ene heldige spil er købt hos SuperBrugsen Ryomgård– her er der vundet på LynLotto, fortæller brugsuddeler Thomas Koustrup, der nu som Danske Spil-forhandler venter på den heldige, som har de syv vindertal stående på række.
3.399.852 kroner kan herefter overføres til vinderens bankkonto.
Den anden heldige kupon er også en LynLotto købt hos Rema 1000 i Odense.