Fortsæt til indhold

Sund ungdom med sang på læben

Efter en varm sommer er det igen tid til, at Thorsager korene tager fat

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Sig nærmer tiden efter en sommer lang, hvor Præstegårdsladen i Thorsager atter vil klinge af sangstemmer når både Thorsager kirkes Spirekor og Thorsager kirkes Børne- og Ungdomskor starter op igen på en ny sæson under ledelse af korleder og organist Knud Haahr Bagger.
Som altid kan både gamle og nye sangere dukke op, når der er opstart onsdag 20. august.
Spirekoret er for børn i 2. klasse. Her synges sjove sange, salmer og sanglege, og nedvarmningen består altid af kage og saft. Spirekoret skal blandt andet medvirke til julekoncerten i december og til fastelavnsgudstjenesten i 2015 i Thorsager Kirke.
Børne- og ungdomskoret er for alle fra 3. klasse og opefter. Koret medvirker ved gudstjenester og koncerter og er lønnede. I efteråret står der også et korstævne på programmet.
"Der er ingen optagelsesprøve til korene, og det er ganske gratis at være med, så bare kom som du er," lyder opfodringen fra Knud Haahr Bagger.