“Vi skal alle turde gå forrest”

For mange er den gule trøje synonym med at vinde verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. En ære at bære den, og en kamp for alle at få den.
Lidt anderledes ser det ud med den gule bluse i Stafet For Livet. Her repræsenterer den også førerfeltet, men til gengæld kan det være lidt sværere for mange at trække den over hovedet og vise omverdenen, at man er kræftsyg.
Det vil Jan Johansen fra Pindstrup gerne være med til at lave om på, da han mener, at det vil blive nemmere for alle, hvis vi får brudt tabuer og berøringsangst omkring sygdommen. Og derfor trækker han selv blusen over hovedet med stolthed.

Modermærkekræft

"Jeg blev ramt af modermærkekræft for otte år siden, og har hvert år deltaget i Stafet For Livet, fordi jeg synes, det er vigtigt at være med til at oplyse om sygdommen. Der er ingen tvivl om, at det kan være sværere for mænd at stå frem og fortælle, at man er syg, og jeg husker da også selv det første år, hvor jeg gik med som fighter. Vi var ikke ret mange, og samtidig gik Tamburkorpset foran og spillede og trak meget opmærksomhed på os. Der dukkede jeg mig da lige lidt. Men siden da har jeg ikke haft problemer med at stå frem", fortæller Jan Johansen.

Møder mange reaktioner

En af årsagerne til angsten for at stå frem, er reaktionerne. For dem er der lige så mange af, som der findes mennesker.
"Ingen er ens, og vi tackler alle tingene forskelligt. Både når vi bliver syge, men også når vi møder mennesker, der er syge. Nogle kan snakke om det, andre har berøringsangst og går hellere udenom. Vi bliver nødt til at acceptere, at vi er forskellige, men jeg tror på at mere oplysning kan gøre det nemmere for mange".

En folkefest

Kender man ikke arrangementet Stafet For Livet frygter mange, at stemningen kan blive tung og trist med et tema som kræft.
Men Jan Johansen fortæller, at det er en 24-timers folkefest, hvor der også bliver talt om alt andet end sygdom.
Og netop det passer perfekt til den 52-åriges livssyn.
"Jeg mener, at det er meget vigtigt at holde fokus på det positive på trods af sygdom. Det kan godt ske, at noget er rigtig skidt - men vi er nødt til at finde lyspunkter. Vi skal både kunne græde, men vi skal også kunne grine og give os selv et spark bagi ind i mellem".