Fortsæt til indhold

Ny sæson med kultur i forsamlingshusene

Nyt program med arrangementer i 30 forsamlingshuse over hele Djursland

Samfund
Af Martin Schultz

?Musik fra nær og fjern, show, spændende foredrag og kulinariske oplevelser.
Scenen er sat for den 10. sæson med kulturelle oplevelser rundt i forsamlingshusene på Djursland, og projektkoordinator Bo Jacobsen har endnu engang fået skruet et attraktivt program sammen, som nok skal skabe det ønskede liv i forsamlingshusene.
“Vi har haft stigende besøgstal i alle ti år og vi ved, at der bliver kørt på kryds og tværs af Djursland for at være med til arrangementerne,” siger Bo Jacobsen, som lægger programmet på baggrund af lokale ideer og ønsker.

Lokalt musikalsk kraftværk med i programmet

Årets program har ifølge Bo Jacobsen fået endnu et kvalitetspift opad og byder både på nye navne og et gensyn med kendte navne fra tidligere år.
Blandt de nye navne er Shadows kopibandet Touch of Shadows, den amerikanske singer-songwriter JD Harding med sin faste makker Miss Gitte på bas, og det lokale blues og rock-kraftværk Michelle Birkballe.
Blandt de populære gengangere er blandt andet folkduo'en Jane & Shane, countryduo'en Bibbi & Snif, Ann-Mette Elten duo med På slaget 12 repertoiret, eller de lokale Hillbillies med næsten 15 års rockhistorie på bagen.
Blandt foredragholderne kan man møde den flittige forfatter Bjarne Nielsen Brovst med sit forerag om Jysk humor, og fregatdirektør Benno Blæsild med et foredrag om Fregatten Jyllands vej fra krigsmaskine til turistattraktion.