Fortsæt til indhold

Lokal pejse- producent går længere

Hwam i Hørning hilser ny bekendtgørelse velkommen

Samfund
Erland Rasmussen

Nye regler for brændeovne skal halvere grænsen for tilladt partikeludledning, men brændeovnsproducenten Hwam i Hørning er faktisk gået skridtet videre ved at udvikle et system, der sikrer ligeså gode resultater i hjemmet som i teststudier.
Ni ud af ti brændeovne produceret i Danmark lever op til regeringens nye krav om begrænset partikeludledning, ligesom Svanemærket har bredt sine vinger over det meste af branchen. Danskerne kan derfor uden besvær investere i hyggespredende brændeovne, som lever op til lovgivningen.
Men der kan desværre ofte være langt fra de resultater, en brændeovn opnår i tests til de resultater, brændeovnene kan præstere ved privat fyring hjemme hos de danske forbrugere.
”Optænding, forbrænding og fyring er en hel videnskab, og det kommer derfor ikke som en overraskelse for os, at forbrugerne har svært ved at matche de resultater, som eksperterne opnår ved tests af brændeovne,” siger administrerende direktør i Hwam, Stefan Hvam Pedersen.
Producenten har allerede gennem flere år arbejdet på at forene brændeovne med et sundt miljø gennem et samarbejde med eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet.
“For to år siden lancerede vi en helt ny teknologi, Autopilot IHS™, som netop hjælper forbrugerne til at opnå den optimale fyring,” siger Stefan Hvam Pedersen.
Hos Hwam er fokus på forbrugernes korrekte fyring helt afgørende. Og det er netop det fokus, der har ført til udviklingen af det nye system.
Alle tests af det nye system viser ifølge Stefan Hvam Pedersen, at systemet, der er det eneste af sin slags på verdensplan, har flere fordele for både miljøet og forbrugerne. Partikeludledningen kan for eksempel komme helt ned på 1,5 gram pr. kilo. træ, hvor grænsen i de nye krav er 5 gram pr. kg. træ. Desuden viser flere tests, at brændeforbruget kan reduceres med op til 50 procent sammen-ignet med en konventionel brændeovn, og forbrugerne skal slet ikke bekymre sig om at justere ilttilførslen,