Fortsæt til indhold

Er Wammen lig med løftebrud?

Samfund
Gert Bjerregaard, Folketingskandidat for Venstre Medlem af Aarhus Byråd

Mit svar er klart – JA. I 2011 gik Nikolai Wammen (S) til valg på at få en principbeslutning om etableringen af en fast Kattegatforbindelse allerede i 2011 - og ikke først i 2013, som tidligere forudsat af Folketinget. Det var dog selvsamme Nikolai Wammen og Socialdemokraterne, som i 2014 udsatte den længe ventet analyse af Kattegatforbindelsens potentiale på ubestemt tid. Om det er fordi Wammen har opgivet projektet eller bare ikke interesserer sig for Østjylland og Aarhus, ved vi ikke. Faktum kan også være, at Nikolai Wammen er uden reel indflydelse på Christiansborg, hvilket i så fald vil betyde, at en stemme på Wammen er en mistet stemme for Aarhus. Et er imidlertid klart – Wammen er lig med løftebrud!
Mit mål er, at der skal ske en afklaring på spørgsmålet omkring en fast Kattegatforbindelse allerede ved udgangen af dette år og senest i 2016. Politikerne på Christiansborg må vågne og forstå det behov der er for at binde Danmark bedre sammen. Kattegatkomitéen påpeger at, en fast Kattegatforbindelse vil øge samspillet mellem Østdanmark og Vestdanmark, give virksomheder, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner bedre muligheder for samarbejde, samtidig med at danske virksomheder kan rekruttere arbejdskraft fra et større område. Kort fortalt vil landets vækstcentre styrke hindanden.

Sekssporet E45 til Østjylland

Imens vi venter på analysen af en mulig fast forbindelse over Kattegat, kan vi passende i det østjyske stå sammen om en udvidelse af den østjyske motorvej E45 fra fire til seks spor.
Lad os forpligte hinanden på, at det som står øverst på ønskelisten er en udvidelse af E45-motorvejen fra 4 til 6 sekssporet. Dette sammen med en fast Kattegatforbindelse på sigt, vil give Østjylland og Aarhus de bedste betingelser for vækst regional opblomstring. Fra Aarhus for Aarhus.