Fadervor er blevet in i kirken

Da jeg for 38 år siden - i slutningen af 1970-erne - blev den nye præst i Fårup og Sabro Kirker, var det almindeligt, at præsten bad fadervor for alle, der var til gudstjeneste. Det var en del af ritualet i mange år, men engang i nullerne begyndte jeg at opfordre alle til at bede med på fadervor under gudstjenesten.
Som årene er gået, er det blevet almindeligt, at folk beder med på fadervor. Det er nu tydeligvis en fælles bøn under gudstjenesten. I de senere par år er det også blevet almindeligt at bede med på fadervor for folk, der ikke kommer så ofte i kirke. Når vi har begravelse eller barnedåb, er det blevet mere naturligt for folk at bede med, så det kan høres. Tidligere var det først og fremmest de kendte salmer, der løftede fælleskabet til gudstjenester. Nu er Fadervor også med til at løfte gudstjenesten, som noget vi er sammen om.
Det er en meget positiv udvikling for vores brug af kirken, fordi en gudstjeneste, hvor alt er lavet til ritualer, kan være en sløv affære. Når ikke alene salmerne, hvor flere nye er blevet ret kendt af folk, men også Fadervor samler os i et opløftende fællesskab, så bliver gudstjenesten mere vellykket. Så er det nemmere at gå fra kirken med Grundtvigs salmestrofe i tankerne: "Gå da fri enhver til sit og stole på Guds nåde!"
Selvom mange har lært fadervor som en lille aftenbøn af mor eller mormor, så er det jo en bøn, der er velegnet, når flere er samlet i kirken. Jesus lærte os netop at bede: Fader Vor - ikke Fader min.