Pinsedag skete det underfulde og uforklarlige

Pinse er kirkens fødselsdag - den dag kirken blev født. Det gik til på den måde, at de venner og tilhængere, som Jesus havde haft, samledes og holdt gudstjeneste efter Jesu død.
Også selvom de var angste og næsten ikke turde gå uden for en dør. Ja, for var Jesus blevet henrettet, kunne de risikere det samme.
Og så var det, at det skete – det underfulde og uforklarlige skete en dag, hvor de alle var kommet for at holde gudstjeneste sammen. Det var i Jerusalem, og der var folk fra mange forskellige lande, som talte hver deres sprog.
Og så var det, at det skete – det underfulde og uforklarlige, at de alle følte modets varme og fælleskabets opmuntring og forstod hinanden.
Men de forstod det, som noget der kom til dem: Som tunger af ild kom Helligånden til dem og gav dem mod, så det brændte af iver i dem efter at gå ud i verden og fortælle om alt det, de havde oplevet under deres samvær med Jesus, om hans død og opstandelse. Og hvor de kom, blev der dannet menigheder, og på den måde blev kirken til.
Hvad giver vi kirken i fødselsdagsgave? Vi giver kirken en fødselsdagsgave, når vi lever i fællesskab, respekt og gensidig forståelse med hinanden.
Men det er ikke det første, det første er, at vi elsker Gud af hele vort sind og hele vort hjerte, så kommer alt det andet ganske af sig selv – næsten da.
Der kan være dage, hvor det at elske næsten kan være en rigtig svær ting, men da må vi se det som en fordring, indtil vi hviler i Guds kærlighed igen.
Den Guds kærlighed, som bringes til os af Helligånden, Guds usynlige nærvær hos os.
Så egentlig er det Gud, der giver os en gave på kirkens fødselsdag. Gud giver os mulighed for at finde håb og mod til at leve i fred, fællesskab og forståelse med hinanden – og os selv.
Det er kirkens fødselsdagsgave til os – men det virker alt sammen først, når vi siger tak.