Den dårlige undskyldning og den dårlige samvittighed

En invitation til fest dumper ind ad brevsprækken. Allerede inden, man åbner kuverten, føler man ubehaget. Man havde egentlig håbet ikke at blive inviteret. Nu står man ikke desto mindre med invitationen! Man er allerede godt i gang med at finde dårlige undskyldninger for ikke at komme. Verden er fuld af gode og dårlige undskyldninger, og nogle er de dårligste er lette at gennemskue. Men nogle gange er de dårlige undskyldninger rarere at høre end den reelle forklaring. Vi er ikke altid særligt godt tjent med at høre den skinbarlige sandhed. En dårlig undskyldning kan være belejligt for begge parter. Men nogle gange giver det dårlig samvittighed at melde afbud med en dårlig undskyldning. For jeg burde jo tage af sted. Yde mit bidrag til fællesskabet. Dårlig samvittighed skal man nogle gange lytte alvorligt til. Fordi andre blev ladt i stikken på grund af mig. Fordi et fællesskab faldt fra hinanden eller en relation blev brudt. Så gør man klogt i at spørge sig selv: Er det det værd? Er det det, jeg vil? Måske ens indre stemme har noget vigtigt at sige? Måske min dårlige samvittighed var et wake up call fra af mine nærmeste – eller fra livet selv.