De rødes panik før lukketid

Socialdemokraterne har da med al ønskelig tydelighed i hele foråret udstillet deres ”panik før lukketid”.
Først har de efter en stribe lempelser af indvandrings- og asylpolitikken i de forløbne tre år nu strammet sig op til at køre nogle busreklamer med et budskab om kraftige opstramninger af emnet her i det tidlige forår – uden egentlig baggrund og virkning.
Så kører de efter den store terrorkatastrofe i København en stor plan frem og lover straks virkende opstramninger af politi og PET med terrorbekæmpelse for øje – godt nok.
Det må koste 150 mio. i første omgang – som politiet skal spare senere – man ”fodrer altså igen hunden med dens egen hale” – og med store regninger til den kommende regering til følge.
Derefter laver man så en modbydelig personlig annoncekampagne i landets aviser mod Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen, og uanset LLRs meriter er det ikke værdigt af en ordentlig statsminister at godkende kampagner på så lavt et niveau – ja helt ned på et ”Maja Panduro niveau”, mener jeg.
For at det ikke skal være løgn, barsler man søndag den 10. maj med en ide om, at folk på kontanthjælp der i forvejen har absolut pligt til at søge arbejde, nu skal præmieres med 9.000 kr. skattefrit, hvis de finder arbejde.
Helt firkantet, hvis man scorer 9.000 kr., har man måske ikke været energisk nok før i sin jobsøgning!
Venstres ”lange næse” kampagne her fornylig på Hotel Crown Placa var da morsom.
Den var jo heller ikke forsynet med et portræt af statsministeren, men med et ”billede” på alle de ”røde vælgere” der blev snydt så vandet drev af dem, og som fik en lang næse efter de talrige løfte-brud, f.eks busbillet rabatten på 40% - der endte ud med en stigning på 10%.
I tilgift fik de så også valgt en statsminister, der ikke kunne tælle ugerne rigtigt op i ”det samme år” på to forsøg med de for hende gode resultater, at hun fik sin ”englænder” på skødet af hendes hus ved den ene optælling, og hendes ”englænder” sparrede at betale skat af rigtig mange penge i Danmark ved den anden optælling.
Der var et smidig, i mine øjne, skattevæsen der fik rettet kommaer nok til en ”politisk betinget” løsning af sagen. Andre mennesker var idømt fængselsstraffe for lignende forhold, og de måtte på trods af HTS frikendelse selv følge op på deres sag, for at få den rettet. Den efterfølgende Skattekommission kostede oveni hatten ca. 28 mio., som jeg husker det, og uden et egentligt resultat - loven er mere lige for nogle end den er for andre.