Børn i fængsel – WTF?!?
Jeg har godt nok fået noget af en klam smag efter at kunne læse, at Venstre ligefrem vil garanterer, at man fremover ville kunne straffe børn fra de er 12 år på samme vilkår som en voksen mand på 46, såfremt at de får regeringsmagten.
Det er eder-røvme sygt. Når en 13-årig dreng er indblandet i et skyderi, er det fordi, at han går i de forkerte cirkler og bliver udsat for et gruppepres.
Det har aldrig nyttet noget bare at kyle børn og unge ind bag tremmer sammen med en masse andre, som har begået lignende forbrydelser.
Man risikerer tværtimod den fuldstændige modsatte reaktion end den, man gerne ville have opnået for barnet.
Noget af det bedste, man har set for at få unge væk fra den kriminelle løbebane, er mentorordningen, hvor man bliver tilkoblet en mentor, som kan give en støtte og vejledning til, at man kan komme ud og leve et normalt liv.
Børn der begår sig i et kriminelt miljø har brug for guidance og positive voksne forbilleder, ikke bøder og fængselsophold.
Børn skal opdrages og ikke straffes.