"Vi vil være en del af samfundet - ikke et problem i samfundet"

Forestil dig, at du som midaldrende mand sidder i et lille værelse på få kvadratmeter i et fremmed land, i en fremmed ejendom i en lille by kaldet Nærum. Her har du tilbragt knap to måneder. Din kone og dine otte børn befinder sig i din gamle hjemby i et krigshærget Syrien, og på grund af strømsvigt og ustabil internetforbindelse er det over en uge siden, du sidst har haft kontakt med dem.
Bekymringerne står i kø. For du ved, at bomber, blod og drab er en del af hverdagen i dit hjemland. Endelig er der hul igennem. Du hører din kones velkendte stemme. Men du når kun lige at drage et lettelsens suk, før du i baggrunden kan høre luftangreb, og at dine børn skriger angst i telefonen. Alt imens du sidder alene i en ejendom ved gadekæret i Nærum.
Det er virkeligheden for 41-årige Majed. Han er en af de ni syriske flygtninge, som er midlertidigt indlogeret i det tidligere børnehjem "Solhuset" i Nærum. Han ankom til Rudersdal den 26. marts efter at have boet på asylcenter, og ikke mindst efter en dramatisk flugt fra Syrien til Tyrkiet og derefter videre til Danmark.

Personen bag flygtningen

Danmark står til at skulle modtage 12.000 flygtninge i år, og heraf skal de 126 placeres i Rudersdal Kommune. Langt størstedelen kommer fra det krigshærgede Syrien. Og modtagelsen af flygtningene har skabt stor debat - ikke kun i Rudersdal - men også i mange øvrige kommuner, ligesom det netop nu også udgør et tema i den verserende valgkamp.
Rudersdal Avis har derfor besøgt nogle af flygtningene med det formål at høre deres historie.
Vi vender tilbage til den gule ejendom i Nærum. Vi bliver budt indenfor, og i dagens anledning har de syriske mændene dækket op med arabisk hjemmebag.

32 mænd i en gummibåd

Det før beskrevne telefonopkald fandt sted tidligere på dagen i Majeds værelse. Det har ikke gjort ham mindre bekymret. Tværtimod. Han tænker meget på sin familie, som han ikke var i stand til at tage med på flugten. Dels er det meget dyrt overhovedet at optage en flugt, og det ville heller ikke være forsvarligt at drage ud på en farefuld rejse med kone og otte børn.
Ergo måtte han efterlade sin familie, sit 200 kvadratmeter store hus, sine to butikker og sit øvrige erhverv som blandt andet sygeplejerske i Syrien.
I stedet rejste han til Tyrkiet, hvorfra han sammen med 31 andre flygtninge blev stuvet sammen i en gummibåd og sendt ud fra Tyrkiets kyst. Og det blev ikke en flugt uden drama.
"Efter en time på vandet, kom havnepolitiet, og en af de andre mænd i båden blev desperat, fordi han ikke ville sendes tilbage. Han stak en kniv i gummibåden, så vi alle endte i vandet. Det var om natten, og vi kunne intet se. Vandet var sort. Heldigvis havde vi redningsvest på, og efter en halv times padlen, blev vi reddet af græsk politi," fortæller Majed.

Bamser til børnene

Historien er næsten den samme for de øvrige tre syrier, som deltager i interviewet. En er på samme vis flygtet først til Tyrkiet og derfra videre i gummibåd. En anden flygtede for tre år siden fra Syrien og til Egypten, og for et halvt år siden optog han den videre flugt i en mere end stuvende fyldt båd til Europa og endelig Danmark. Og en er flygtet fra Syrien til Libyen, hvor han ventede en måneds tid i flygtningelejr, inden han flygtede til Europa i bil og på gåben.
De fire mænd er i alderen 23 til 45 år, og de har alle efterladt deres faste jobs og familier. Deres savn præger dem. Men alt imens de håber på et snarligt gensyn, forsøger de efter bedste vis at skabe en ny tilværelse her i Nærum.
Mændene har været på tur efter genbrugsmøbler, som de har indrettet de små værelser med. Vi får en guidet tur rundt i bygningen, og på et af værelserne springer indretningen én i øjnene. Flere steder i værelset, sidder der tøjdyr af forskellig karakter. Og det selvom her ingen børn bor.
"Det kan jo være, at der snart kommer flygtninge med børn, som skal bo her, og så vil børnene nok blive glade for en bamse. Derfor fik jeg dem på containerpladsen," fortæller Hamdi på 45 år, der også selv har tre børn.

I gæld til Danmark

Hverdagene for de ni beboere ser meget ens ud. De sover, spiser og går måske en lille tur i lokalområdet. Den offentlige transport er en bekostelig affære, når man er på kontanthjælp, og derfor holder beboerne sig som oftest i lokalområdet for at spare på pengene. Igennem den første måneds tid har de ventet på at komme i gang med sprogundervisningen. Og de venter med længsel.
"Vi er glade for at være i Nærum, men vi vil meget gerne lære sproget, så vi kan kommunikere med folk her i området. Bare det at kunne tale lidt med andre mennesker, det betyder meget for os," fortæller de via tolken og fortsætter:
"Vi er blevet behandlet godt. Vi har fået hjælp og penge. Men for os betyder det rigtig meget at lære sproget, så vi kan komme ud og arbejde."
Ifølge tolken er det kulturen i Syrien, at mændene arbejder meget. Stoltheden spiller en stor rolle, og det er vigtigt for dem, at de selv er i stand til at tjene deres egne penge frem for at sidde passive og modtage forsørgelse.
"Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle ende i denne situation. Vi vil gerne være en del af samfundet og ikke et problem i samfundet. Hvis bare jeg kan lære lidt dansk, så kan jeg måske få et arbejde, så jeg kan betale tilbage for den hjælp, jeg får nu," fortæller Majed.