Fortsæt til indhold

Ramsdal Vikar og Rekruttering slår sig sammen med Profil Match

Ramsdal Vikar og Rekrutteing slår sig nu sammen med østdansk gazelle for at skabe en ny og stærkere virksomhed

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

Ramsdal Vikar og Rekrutteing, der i februar åbnede ny afdeling på Adelgade 101 i Skanderborg, har slået sig sammen med den østdanske tre-dobbelte gazellevirksomhed Profil Match for at skabe en ny og stærkere virksomhed med et solidt fodfæste i Jylland, så vel som på Fyn og Sjælland.
”Fusionen med Profil Match er en strategisk udvidelse, der styrker vores portefølje og position i København og på Sjælland – men det var lige så afgørende for os, at den nye samarbejdspartner samtidig kunne matche vores økonomiske soliditet,” siger Karl-Erik Nielsen, der er administrerende direktør for Ramsdal Gruppen.
Siden 2008 har Ramsdal Gruppen, der er syv-dobbelt gazellevinder, udviklet sig til at være en landsdækkende leverandør af vikar- og rekrutteringsløsninger, og virksomheden har i dag kontor i 12 danske byer.
”Både timingen og behovet hos begge parter syntes ideelt for fusionen, så der er ingen tvivl om, at det var det helt rette for os at gøre”siger dDirektør i Profil Match, Berit Lauridsen, i forbindelse med fusionen.