'Det her er ikke en spareøvelse'

Det giver flere muligheder, mere motiverede og i sidste ende dygtigere elever, hvis man samler de ældste elever på folkeskoler med mindst tre klasser på hver årgang.
Det mener politikerne i Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune, som derfor foreslår at lave færre skoledistrikter med fælles udskoling.
I nord foreslår man at lægge Egebjerg, Gedved og Østbirk sammen i ét skoledistrikt og samle udskolingen på et eller to steder.
I syd ønsker man at sammenlægge Dagnæs, Højvang og Bankager og samle udskolingen på én adresse.
“Skoler med større volumen giver et mere kvalificeret udbud til de unge og kan bedre opfylde skolereformens nye krav om profillinje, valgfag og tværgående samarbejde. Det giver også et mere professionelt læringsmiljø for lærerne at have flere kollegaer,” siger Lone Ørsted (S), formand for Børne- og Skoleudvalget.
“Torstedskolen lever op til det, vi ønsker, og vi kan se, at den performer bedre i udskolingen end de andre skoler. Mere motiverede elever giver dygtigere elever, og det tror jeg, vi får ved at skabe et miljø for de unge, hvor de kan vælge fag og projekter efter interesse,” siger Lone Ørsted.

Lokal bekymring

De nye skoledistrikter skal træde i kraft fra skoleåret 2016/17, hvorefter den nye skoleledelse og -bestyrelse i henholdsvis nord og syd skal lave en plan for, hvordan man samler udskolingen på færre adresser. I syd skal samlingen ske fra skoleåret 2017/18, mens man får et ekstra år i nord, hvor der er længere mellem skolerne, til at få tingene på plads.
Børne- og Skoleudvalget har holdt møder med lokalråd og skolebestyrelser, som har udtrykt bekymring for konsekvenserne ved at samle udskolingen. Man er blandt andet nervøse for, hvordan de svage elever skal klare sig på en større skole, den ekstra transporttid for eleverne og betydningen for de lokalsamfund, der mister sin udskoling.
“Det her er ikke en spareøvelse, men handler om at skabe nogle spændende læringsmiljøer. Det er svært at sige, hvad det betyder for en skole at miste sin udskoling. Jeg tror, det er vigtigt, der er en skole i lokalsamfundet, og så vil mange gerne flytte sig fem kilometer for at få en spændende udskoling,” siger Lone Ørsted, formand for Børne- og Skoleudvalget.

Skidt med fælles ledelse

Bjarne Sørensen fra SF, der ikke er med i Børne- og Skoleudvalget, er knap så overbevist om, at sammenlægningen af skoledistrikter og udskoling ikke er en spareøvelse. Han hæfter sig ved, at der fremover kun skal være én fælles skoledelse i hvert af de to nye skoledistrikter, der i dag har hver tre ledelser.
“Vi synes, det er et problem med en overordnet ledelse. Vi ønsker, at der skal være en synlig ledelse på alle afdelinger,” siger Bjarne Sørensen og fortsætter:
“Stort er ikke nødvendigvis godt, og vi har endnu ikke set, om der er en positiv effekt ved at samle udskolingen. Det er rigtigt, at karaktererne er for lave i udskolingen på en række af skolerne i kommunen, men vil det ændre sig ved at lægge dem sammen? Vi vil stille krav om en uvildig undersøgelse,” siger Bjarne Sørensen.
Politikerne præsenterer sit forslag for skolebestyrelserne på et nyt møde den 25. juni. Forslaget skal senere omkring byrådet og igennem en otte uger lang høringsfase, inden den endelige plan kan vedtages i efteråret i forbindelse med budgettet for 2016.