Frøen, der kan klatre i træer er også selvlysende

Som regel er den nærmest selvlysende neongrøn. Den er ikke mere end 3-5 centimeter lang, men kan være til at få øje på, når den ubevægeligt soler sig på et blad og nærmest ligner et stykke plasticlegetøj. Den er som taget ud af en BBC-udsendelse fra en eksotisk tropisk regnskov – men den er såmænd dansk.

Den mindste padde

Det handler om den træklatrende frø, løvfrøen. Landets mindste frø, og vores eneste padde med udvidede sugeskiver.
Efter at have overvintret i underjordiske huller eller sprækker i træer og murværk vender den i slutningen af april tilbage til sit vandhul for at yngle. Æggene lægges i maj-juni og klækkes i løbet af få dage, og haletudserne forvandler sig de følgende sommermåneder til små frøer.
Den voksne løvfrø forlader vandhullerne efter yngletiden og tilbringer det meste af tiden på land, gerne flere hundrede meter væk fra vandhullet. Den er mest fremme om natten, men om dagen kan man være heldig og finde den fastklæbet til grene og blade, når den slikker sol – og er den først opdaget, er den meget let at komme helt tæt på.

Sol, huller og rent vand

Engang fandtes den i stort set hele landet bortset fra dele af Jylland, men fra midten af sidste århundrede gik den voldsomt tilbage og måtte genudsættes flere steder. Løvfrøen er afhængig af solbeskinnede vandhuller med rent vand og uden fisk, for ellers overlever æggene og haletudserne ikke, og det er vilkår og levesteder, der har været under hårdt pres.
I dag går det bedre, og den er i fremgang, ikke mindst her i Østjylland, hvor der er adskillige bestande nær Aarhus. Løvfrøen kan bl.a. ses og høres ved vandhullerne tæt på Moesgaard, hvor Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus' lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening har sikret bedre natur- og adgangsforhold.