Fortsæt til indhold

25 millioner til cykel-parkering

Ny trafikaftale giver knap 25 millloner kroner til nye cykelparkeringsfaciliteter i Aarhus

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

Ud af regeringens kvarte milliard kroner til trafikprojekter, går 24,7 mio.kr. til Aarhus.
Det betyder etablering af cykelparkeringshus ved banegården, tre automatiske cykelparkeringsanlæg og etablering af 23 transitterminaler ved den kommende supercykelsti og langs den nye letbane.

I alt etableres 4200 nye cykelparkeringspladser.
SF's Jonas Dahl glæder sig over aftalen:
”Hvor har jeg mange gange stået frustreret på Aarhus Banegård med min cykel uden mulighed for at stille den lovligt fra mig. Det betyder et kæmpe løft for den kollektive trafik i Aarhus, og de rigtig mange aarhusianere, der cykler på arbejde, studiet eller til banegården får nu nemmere ved at stille cyklen fra sig,” siger Jonas Dahl, der er gruppeformand for SF i en pressemeddelelse.
Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti står bag aftalen.