Fortsæt til indhold

Horsens-kunstnere følger Verdensholdet på Danmarksturné

Samfund
Arkiv

På onsdag den 13. maj kommer Verdensholdet til Forum Horsens. Som noget nyt følger to kunstnere Gerda Louise og Frank Buchgraitz samt deres 43 værker inspireret af showet Orbita med holdet rundt på deres Danmarksturne.
I august 2014 blev kunstnerne inviteret til DGI Verdensholdets premiereshow på BGI Akademiet ved Horsens, hvilket blev starten på et tæt samarbejde.
“Så snart vi havde oplevet det enestående gymnastikshow med en energiladning af stemninger i et forrygende univers med turbogøgl, fantasifulde spring, balletagtige trin og figurer, kontraster, humor, følelser og nytænkning i gymnastikken var det oplagt at disse bevægelser skulle omsættes i linjer, former og farver på lærred. Mens Verdensholdet siden efteråret 2014 har rejst verden rundt med show og workshops har vi udnyttet tiden i vores atelier med at omsætte indtryk, tanker og oplevelser til malerier,” fortæller Gerda og Frank.
Værkerne kan opleves hele dagen onsdag den 13. maj i foyeren i Forum Horsens.