Sommersange i sognehuset
Organisten og kirkesangeren synger for
Tirsdag 16. juni klokken 19.30 vil organist Per Rasmus Møller og kirkesanger Henning Rasmussen gæste Sognehuset i Vivild, hvor de vil synge og spille nogle af sommerens sange. Nogle af sangene bliver fællessange, og der bliver også mulighed for selv at komme med ønsker til sange.
Per Rasmus Møller har været organist ved Vejlby og Vivild kirker i mange år, og mestrer også Vejlby Kirke's klokkespil. Udover sangene vil han muligvis også fortælle en god historie med vanlig lune og humor.
Henning Rasmussen er sanger ved de samme to kirker, og har ligeledes bestridt dette job i mange år. Han har også sammen med andre kirkesangere, underholdt i mange andre forskellige sammenhænge.
Der er gratis adgang til arrangementet, som Vivild menighedsråd står for. Kaffe kan købes for et beskedent beløb.