Spæd din salat eller gryderet op med denne plante

Ramsløg er en oplevelse i smag og duft og i løbet af foråret og den tidlige sommer er en tur gennem Risskov en sand fornøjelsestur for sanserne. Fuglene synger og fornøjer ørene. Blade og blomster springer ud til glæde for synet. Og så er der duften! Duften af dansk løvskov i det sene forår er helt uforlignelig - ikke mindst når turen går gennem en tæt bevoksning af ramsløg.
For duften af hvidløg slår op omkring én og fylder én med appetit, og når kalenderen viser midt maj til primo juni, er det på høje tid at plukke de blomstrende ramsløg, der dufter kraftigt af hvidløg. Bladene er gode til velsmagende pestoer, gryderetter og salater, mens blomsterne kan runde retten af som smuk og spiselig pynt. Sidst på ramsløgssæsonen kan de afblomstrede knopper syltes og bruges som kapers. Det gælder dog om at være hurtigt ude, for ikke længe efter blomstring visner planterne og forsvinder som dug fra jordens overflade.
Ramsløgsplanten er let genkendelig med sine lange, stilkede og lancetformede blade og skærmen af små, stjerneformede, hvide blomster. Der findes dog andre, uspiselige planter, som overfladisk kan ligne ramsløg. Men går man efter hvidløgsduften, kan man ikke tage fejl. Dufter planten ikke kraftigt af hvidløg, skal man holde sig fra den.
Ramsløgenes danske navn er afledt af tysk, hvor rams betyder løg eller løg-agtig. Navnet er altså en form for dobbeltkonfekt, da navnet, frit oversat, betyder løg-agtigt løg. På latin hedder planten derimod Allium ursinum, som kan oversættes til bjørne-løg. Det skyldes den brune bjørns forkærlighed for løgenes rødder, som bjørnen gladelig graver op, når den har muligheden for det.
De steder, hvor ramsløgene vokser, kan de nærmest overtage området. Derfor er den blandt nogle haveejere, blevet et yndet hadeobjekt. Gennem tiden er der også blevet fortalt flere skrøner om ramsløg. En historie går på, at ramsløgene er blevet slæbt ind i Risskov af spanske soldater i starten af 1800-tallet. En anden historie påstår, at tyske soldater skulle have udsat planten i Danmark i 1848 i et forsøg på at ødelægge skovene. Ingen af historierne er dog sande. Ramsløg kan følges helt tilbage til bronzealderen og har sandsynligvis eksisteret i Danmark allerede inden da.
Denne artikel er en del af en artikelserie om den spiselige natur i og omkring Aarhus, som Lokalavisen Aarhus Weekend bringer i samarbejde med Smag på Aarhus.
Smag på Aarhus er forankret i Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune og støttet af Nordea-fonden. Naturhistorisk Museum er en central samarbejdspartner i projektet.
Med Smag på Aarhus kan du samle, plukke og dyrke i både naturen og byens rum. Sammen skal vi opleve og udvikle smagen af Aarhus.

Læs mere på:
www.smagpaaaarhus.dk