Fortsæt til indhold

Et frisk pust i sommervarmen

Kampagne og politi vil stoppe spritkørsel, som mest finder sted i sommervarmen med terrassen som udgangspunkt

Samfund
Erling Baastrup

Der står nogle store gule plakater ved vejene her siden 8. juni. 5.000 af slagsen. De står her for at fortælle, at politiet gennemfører spritkontroller i sommermånederne, da det er en periode, hvor mange nyder en kølig øl eller god rødvin og glemmer at lade bilen stå, når de skal hjem.

Men dybest set handler det ikke om kontrol, men om alkohol i trafikken.

Favrskov er med i kampagnen:

”På solrige sommerdage er der mange impulsive sammenkomster, hvor man lige nyder et par genstande. Det kan være efter arbejde, med vennerne, på stranden eller til byfester eller til en grillmiddag. Desværre er der mange, som glemmer at aftale på forhånd, hvordan de kommer sikkert hjem, når der er kommet mere end én genstand inden for vesten,” siger Maja Sig Vestergaard, trafikplanlægger i Favrskov Kommune.

Lidt statistik

Statistikkerne giver nogle klare facts, som man kan forholde sig til.
*I219 mennesker mistede livet og 1266 er kommet alvorligt til skade i spritulykker på
*vejene fra 2009 til 2013,
*Der er alkohol involveret i 25 procent af dødsulykkerne.
*97 procent af danskerne tager afstand fra spritkørsel
*Ni ud af 10 spritbilister er mænd
*Det er typisk biler eller knallerter, der er involveret i spritulykker