Fortsæt til indhold

Starten er gået til nyt center på Ellebæk Allé

Licitationen krævede, at byrådet skaffede syv millioner. Det gjorde det så.

Samfund
Erling Baastrup

Mandag 15. juni blev det første spadestik taget til botilbuddet og aktivitetscentret på Elbæk Allé i Hadsten. Det bliver et moderne bo- og aktivitetstilbud for kommunens handicappede.
Byggeriet på Elbæk Allé kommer til at bestå af 33 almene boliger med fællesarealer, 6 aflastningsboliger, café, et moderne aktivitetscenter med produktionskøkken, undervisningslokaler og kontorer.

Sådan skulle der gerne se ud, når 2016 er gået.

119 millioner

Der skal i alt bygges ca. 5.600 kvadratmeter bygninger på grunden. De kommunale udgifter til byggeriet er på cirka 56 millioner kroner, og den samlede byggepris bliver på 119 millioner kroner, inklusiv moms.
Efter planen er boligerne og Servicecentret indflytningsklar til september 2016, mens aktivitetscentret skulle være klar medio december 2016.

Det første spadestik blev foretaget med en bulldozer ført af udvalgsformand Lone Glarbo.

I sin tale pointerede hun, at det nye byggeri bliver som en hel by i Hadsten.

Borgmester Nils Borring mente, at der ikke er tale om prestige-byggeri, men en opgradering af det nuværende

Sådan ser et moderne spadestik ud.
Udvalgsformand Lone Glarbo måtte tilstå, at det havde været en besværlig proces at nå frem til det endelige projekt.