Arabisk mand slået og kradset
Jeppe Rafn
En arabisk mand på 21 år fra Skanderborg anmeldte onsdag en voldsepisode på Sprogcenter Midt i Horsens. Han går på sprogskolen, hvor han var blevet slået med en knytnæve og kradset på halsen af en anden mand, der muligvis også går på sprogskolen. Offeret og voldsmanden kender ikke hinanden.
"Han mener, det er et racistisk overfald, fordi han er araber," fortæller vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.
Politiet har ikke sigtet nogen i sagen, men har en mistænkt, man skal have snakket med.