Gellerup som endnu bedre rugekasse for mønsterbrydere

Den anden dag besøgte vi sammen Gellerupparken og oplevede arbejdet med helhedsplanen samt et par af de virkningsfulde indsatser området har. Det var en fornøjelse.
Udsatte boligområder betragtes ofte som et problem. Eller som ”sorte huller på Danmarkskortet”, som Lars Løkke (V) kaldte dem.
Og vi erkender, at der er udfordringer i disse områder.
Det gælder særligt i forhold til at få bugt med den negative sociale arv.
Risikoen, for at ende på langvarig overførselsindkomst som voksen, er fortsat markant større for børn, der vokser op i udsatte boligområder.
Vi mener dog også, at områderne rummer store potentialer.
Taler man med boligsociale medarbejdere nævner de sammenligningen med et hospital, hvor der også vedbliver at være sygdom, men hvor mange altså går raske derfra.
Sådan er det også i udsatte boligområder, hvor der vedbliver at være sociale udfordringer, men mennesker gøres også, blandt andet via de virkningsfulde indsatser, i stand til at være mønsterbrydere.
De flytter ofte fra områderne og pynter således ikke på statistikkerne selvom det faktisk er enormt positivt.
Derfor vil vi gerne i højere grad se steder som eksempelvis Gellerup som rugekasse for mønsterbrydere.
Fra 2008 til 2013 er det lykkes at nedbringe andelen af unge bosat i udsatte boligområder, der ikke har taget eller påbegyndt en uddannelse ud over grundskoleniveau, fra 38 procent til 28 procent og karrieren som ungdomskriminel er for rigtig mange udskiftet med en plads på skolebænken.

Afliv ”føleren” og udbred i højere grad indsatser, der virker!

Det er altså blevet nemmere for knægten fra Gellerup at gennemføre en uddannelse og senere komme i beskæftigelse.
Men trods forbedringerne er der fortsat arbejde at gøre.
Og mange gode initiativer hjælper allerede børn og unge til at bryde den negative sociale arv.
Initiativer som netop gør udsatte boligområder til rugekasser for mønsterbrydere.
Dette skal vi styrke, systematisere og i endnu højere grad bruge til at gøre de udsatte boligområder til egentlige mønsterbryderfabrikker.
Der forskes en del i, hvad der gør børn til mønsterbrydere.
En viden der desværre ikke altid nyttiggøres.
Tværtimod er alt for mange indsatser baseret på ”fornemmeren”.
Vi vil bringe evidens fra skrivebordsskuffen til legepladsen – og skabe flere indsatser, der virker, for de børn og unge, der bor i de udsatte boligområder.
Konkret mener vi, at det ville gavne at nedsætte et nationalt mønsterbryderkorps.
Korpset skal hjælpe frontmedarbejdere i de udsatte boligområder med at iværksætte tiltag, der virker, lokalt og opkvalificere igangværende initiativer.
For succeser med eksempelvis fremskudt sundhedsplejerske i nogle udsatte boligområder bør ikke være enlige svaler, men systematiseres og udbredes til andre.

Drømmene skal hjælpes til at blive virkelighed lokalt

Det hårde arbejde med at skabe mønsterbrud er i gang, men samarbejdet halter sommetider.
For to ungdomsklubber er ikke nødvendigvis bedre end én, hvis de konkurrerer om de samme unge.
Vi vil gøre op med parallelle tilbud, ukoordinerede indsatser og manglende samarbejde.
Konkret vil vi skabe forpligtende lokale mønsterbryderpartnerskaber, hvor kommune, skole, boligorganisation, politi, SSP, lokale foreninger og virksomheder samarbejder tæt.

Partnerskaberne skal for det første gøre det nationale konsulentkorps’ anbefalinger til virkelighed, så børn og unge i udsatte boligområder kun tilbydes indsatser, der virker.
For det andet skal partnerskaberne rydde op i de igangværende initiativer, så paralleltilbud udryddes og kræfterne målrettes de bedste indsatser.
For det tredje skal partnerskaberne sikre en klarere ansvarsfordeling omkring det enkelte barn.
Alt for ofte strander børn og unge fra udsatte boligområder et sted mellem skolen, kommunen og politiet.
Det må ikke ske det.
Men drømmene kræver også ressourcer.
Dem vil vi gerne være med til at afsætte.
Samtidigt vil vi koordinere dem langt bedre end i dag ved at lave én samlet mønsterbryderpulje.
Den skal samle eksisterende finansieringskilder til kommunale boligsociale indsatser, hvilket også vil skave større gennemsigtighed – og reducerer kommunernes administrative byrder.