Fortsæt til indhold

"Jeg elsker at cykle"

Ni skarpe spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen

Samfund
Af Theis Otzen

Hvad stemte du første gang og hvorfor?
”Jeg stemte på Venstre første gang. Det var ved valget i 1982.”
Hvornår fik du interesse for politik og hvorfor?

”Jeg har altid været politisk aktiv. Aktiv som spejder og jeg var elevrådsformand på hele vores skole, da jeg gik i femte klasse. “
Hvis du ikke var i politik, hvad ville du så lave?

”Så ville jeg have været advokat. Det var min drengedrøm at blive forsvarsadvokat.”
Hvad har været dit mest lykkelige øjeblik i politik?

”Da jeg var ung viceborgmester, var vi den første kommune, der gav ældre frit valg på hjemmepleje. Det var en hård kamp, og mange var imod. Det blev vedtaget, så de ældre selv kunne spise, hvor de ville, og hvad de ville.”
Hvad ved folk ikke om dig?

”Folk vil blive overrasket over, hvor lidt øl jeg drikker. Min kone har en kollega, der er ølentusiast, og jeg får ofte overrakt øl fra det lokale mikrobyggeri, når jeg er rundt i landet, og vi afleverer troligt øllen videre til min kones kollega. En anden ting er, at jeg altid hiver op i mine strømper, inden jeg skal på tv. Det er sådan noget med, at nu er jeg klar – det virker helt bimmelim.”

Et forbillede?

Hvem har du som dit politiske forbillede?
”Sådan ét har jeg ikke. Anders Fogh har sagt mange kloge ting, en af dem var, at man skal ikke have politiske forbilleder, for de krakelerer altid ved nærmere eftersyn.
Hvad er din yndlings tv-serie?

”Jeg har ikke tid til det. Jeg er dårlig til at se tv.
Hvad er dit favorit-rejsemål?

”Færøerne er oplagt. Vi har ejerandel i får, der går på et bestemt fjeld.”
Hvad gør du, når du virkelig skal slappe af?

”Så cykler jeg. Sidste år cyklede jeg 4800 km.”