Rigtige unge er til Street Art Factory
Gadekulturen rykker ind på Ungdomsskolens værksteder på Finlandsvej i Skanderborg, hvor unge med hang til skateboarding, graffiti, breakdance, musik og longboard kan få deres lyster styret.
Det sker lige før sommerferien, hvor de sædvanlige aktiviteter pakkes væk for en stund til fordel for eventdage med overskriften Street Art Factory.
Det bliver gadekultur afviklet som workshops for aldersgruppen 7. klasse til 18 år, lover Frank Oxholm Jensen fra Ungdomsskolen.
Blandt andet en Longboard Workshop. Longboards, der igen har opnået en stor popularitet, var surfernes indtog på skateboard-området i 70erne.
”Vi håber, at så mange som muligt vil være med i nogle dage i starten af uge 27, der for mange godt kan være et tomrum, inden den egentlige ferie starter. Det er naturligvis muligt for både drenge og piger at deltage,” påpeger Frank Oxholm Jensen.