Fortsæt til indhold

Dronningen sætter gang i festlig åbning af Dokk1

Majestæten kommer til Aarhus 20. juni

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

H.M. Dronning Margrethe II klipper 20. juni kl. 11 snoren over til byens nye samlingssted på havnefronten, Dokk1.
I hele åbningsweekenden og den efterfølgende uge er der et særligt åbningsprogram for både store og små. Når H.M. Dronning Margrethe II som den første træder inden for i Dokk1, er det startskuddet på et festligt åbningsprogram, der strækker sig over hele den første uge.
”Jeg glæder mig til åbning af Dokk1. Det er noget, jeg har set frem til i flere år. Det er en anerkendelse af byggeriet og hele visionen, at H.M. Dronningen har sagt ja til at foretage åbningen. Det bliver starten på en hel uge med spændende og attraktive aktiviteter for store og små. Jeg håber, at rigtig mange vil kigge forbi og byde Dokk1 velkommen,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad i en pressemeddelse.

Programmet byder blandt andet på uropførelse af Aarhus Jazz Orchestras fødselsdagsgave til Dokk1, Master Fatmans særlige show for børn og musikfyldt åbning af legepladsen Kloden. Åbningsdagen byder også på en spændende foredragsrække i husets store sal, hvor nøglepersoner, heriblandt arkitekterne, fortæller om Dokk1 og det samlede byudviklingsprojekt, der skal genskabe den historiske forbindelse mellem byen og vandet. Projektet er et partnerskab mellem Aarhus Kommune, Realdania og Realdania Byg.

Foruden de særlige arrangementer, der fremgår af åbningsprogrammet, vil Dokk1 summe af aktiviteter, der giver byens borgere et indtryk af husets mange funktioner og muligheder. Aktiviteterne foregår i et lindt flow over hele dagen og er skabt af frivillige, samarbejdspartnere og foreninger i Aarhus. Det er blandt andet muligt at lege med programmering sammen med Coding pirates, begejstres af Filurens teater, høre Musikskolen give den gas,
se nærmere på Kulturby 2017, blive Vild Med Ord, høre oplæsninger og meget mere.
Se hele programmet på www.dokk1.dk eller på din smartphone via app'en AarhusGuiden.

Program for åbningen af Dokk1
Lørdag 20. juni:

Kl. 10.30
Opvarmning ved Aarhus Jazz Orchestra
Frank Sinatra er koncertens store omdrejningspunkt. Og hvilket et. Hans musikalske overlegenhed, elegance og sublime timing er legendarisk.
Mads Mathias er et stortalent i den klassiske croonertradition. I en cocktail mixet med Aarhus Jazz Orchestra og med en sjælden hørt personlig og dybtfølt tilgang til stilen, leverer de sammen en troværdig hyldest til den store mester på et internationalt topniveau.
Kl. 11.00
H.M. Dronningen ankommer til Dokk1
Kl. 11.05
H.M. Dronningen introduceres til Dokk1
Kl. 11.15
Winnie & the Jets spiller på den udendørs scene
Bandet er efter eget udsagn verdens bedste rock'n'roll band, der består af professionelle musikere, alle med nedsat funktionsevne.
Bandet spiller alt fra Jodle Birge til DAD, Anne Linnet og Tina Turner. De har spillet i Japan, Rusland, Australien og over det meste af Europa. Bandet startede i 1989.
Kl. 11.30
Indvielse af Dokk1:
Tale ved borgmester Jacob Bundsgaard
Tale ved adm. direktør for Realdania Jesper Nygård
Tale ved rådmand Kristian Würtz
Tale ved rådmand Rabih Azad-Ahmad
Aarhus Jazz Orchestra: Uropførelse af 'DOKK1 – watermusic 2015', en gave fra byens orkester til byens nye hus. Værket, der er skrevet af Aarhus Jazz Orchestra' kunstneriske leder, Lars Møller, er et elegant og sprudlende nyt værk inspireret af bl.a. Händels barokmusik og byens historie fra vikingernes Aros til havnebyen Aarhus.
Kl. 13.00
Familiefest med Master Fatman og Aarhus Jazz Orchestra (45 minutter):
Nitten ustyrlige, frække og også lidt dygtige jazzmusikere og en stor, tyk mand i gult tøj lærer
dig at swinge, sige som en trækbasun, falde omkuld til musik og danse ret vildt. Master Fatman vil sammen med Aarhus Jazz Orchestra åbne dørene ind til den eventyrlige, forunderlige og rare jazzverden for alle børn (også selv om du er blevet gammel).
Kl. 14.00
Åbning af legepladsen Kloden
Tale ved Karin Salling
Tale ved Ole Barslund Nielsen, Monstrum
Koncert ved Aarhus Concert Band, Aarhus Musikskole
Kl. 16.30
Indvielse af Gongen ved kunstner Kirstine Roepstorff
Dokk1s mini-universitet i Store sal (20 - 30 minutters oplæg)
Kl. 14.00
Fra idé til virkelighed - Dokk1s arkitektur ved arkitekt Kim Holst Jensen, schmidt hammer lassen architects
Kl. 15.00
Fra havn til byrum – pladserne omkring Dokk1 ved landskabsarkitekt Kristine Jensen, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Kl. 16.00
Dokk1s nye parkering - Hvordan parkering og byliv mødes ved projektchef Peter Fangel, Realdania Byg
Kl. 17.00
The Public Library as Change Agent for Society ved Deborah Jacobs, director for Global Libraries, Bill and Melinda Gates Fonden
Kl. 18.00
Fra hul i jorden til færdigt hus – om byggeriet af Dokk1 ved Allan Helledie, NCC
Kl. 19.00
Aarhus tilpasser sig til mere vand i fremtiden – sådan forebygger den nyanlagte sluse med pumper oversvømmelser af midtbyen ved afdelingschef Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Søndag den 21. juni:

Kl. 15
Pjaltehætte (45 minutter)
En livskraftig historie om at blive et helt menneske. Skuespiller og historiefortæller Katrine Faber spiller alle rollerne som Dronning, tiggerkælling, Pjaltehætte, prinsesse, troldkællinger, prinser, hest og gedebuk. Velegnet for børn og voksne fra 5 til 100 år.
Dokk1s mini-universitet i Store sal (20 - 30 minutters oplæg)
Kl. 12.00
Adgang for alle – tilgængelighed i Dokk1 ved projektleder Birgitte Andreasen, Urban Mediaspace
Aarhus, Aarhus Kommune
Kl. 13.00
Havnens historie ved stadsarkivar Søren Bitsch, Aarhus Kommune
Kl. 14.00
Fra byggeplads til læreplads – unges vej til uddannelse ved UU-vejleder Ilse Fogtmann og faglærer Thomas Langa Ogola, Virksomhedsskolen
Kl. 15.00
Fra idé til færdigt bibliotek – processer, inddragelse, brugernes bidrag til Dokk1 ved projektleder Marie Østergård, Urban Mediaspace Aarhus, Aarhus Kommune
Kl. 16.00
Hvad er biblioteket i dag? - fra Mølleparken til Dokk1 ved chef for Hovedbiblioteket, Knud Schulz, Aarhus Kommune
Kontaktperson
Knud Schulz, chef for Hovedbiblioteket, tlf. 2920 8359, ksc@aarhus.dk