Fortsæt til indhold

Stjal design for over 100.000 kroner - men blev snuppet

Samfund
Lotte Gyldenvang

En PH Kogle lampe til en værdi af 50.000 kroner, en Flagline lænestol til 60.000 kroner og en AJ standerlampe til et ukendt beløb blev torsdag formiddag stjålet.
Indbruddet skete mellem klokken 8-12.30 på Trehusevej i Hedensted Skov. Huset er sat til salg og har tilsyneladende indbudt to indbrudstyve til at stjæle designmøbler.
Ved en rutinemæssig kontrol træffer politiet de to indbrudstyve i deres bil i Esbjerg, hvor de har tyvekosterne med sig.
De to mænd er begge fra Esbjerg, kendt af politiet og henholdsvis 39 og 48 år gamle. De blev anholdt og sigtet for indbruddet.