Lad naturen vokse vildt i byen

I et lille udtjent lokale på Naturhistorisk Museum har Lokalavisen sat de to biologer Sigrid Ilsøe og Morten DD Hansen stævne.
Himlen er grå, lokalet bart og lugten fremkalder minder om et dårligt ventileret biologilokale i folkeskolen.
Til trods for dette sidder de to biologer og nærmest dirrer af begejstring.
I forbindelse med 2017 er museet nemlig blevet tildelt lidt over to millioner kroner til projekter og oplysning, som skal både udbygge biodiversiteten - dyr og planters mangfoldighed, såvel som at åbne aarhusianernes øjne for de naturoplevelser, der kan fås inde i byen.
“Et af vores absolut vigtigste redskaber til at værne om naturen er borgerinddragelse. Vi skal have aarhusianerne til at være med til at løfte biodiversiteten,” siger Sigrid Ilsøe og fortsætter begejstret:
“Vi skal gøre byen grønnere og trække de rekreative naturområder ind til byen. Naturen gør os jo glade, og det skulle gerne højne borgernes livskvalitet, hvis vi kan øge biodiversiteten.”

Naturen med nye briller

En del af projektet går ud på at øge aarhusianernes bevidsthed om naturen i byen.
“Vi skal give borgerne de rigtige briller på, så de oplever naturen på en god måde,” siger Sigrid Ilsøe.
“Vi har flere fugle herinde i byen, end vi har ude på landet. Og de er mindre sky i byen, så man kan komme tættere på,” siger Morten DD.
Herefter starter en kortere diskussion om antallet af ynglende arter i byen, og de to når i enighed frem til, at der yngler 59 arter indenfor Ringgaden og i alt158 arter kan ses indenfor Ringvejen.
“Det er ikke vores viden om naturen, vi skal sælge, for folk kan jo bare slå op i en bog, men vores begejstring for naturen. Vi skal hjælpe folk til at se naturen med de briller, vi ser den med,” indskyder Morten DD.

Byen med nye briller

Måske ligeså vigtigt skal borgerne også have andre briller på, når det gælder opfattelsen af skønhed.
Eksempelvis er det stort set kun de fede duer, som trives på de kortklippede græsplæner.
“Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne gentænke naturen i byen med vildtvoksende områder, haver, baggårde og sportspladser. Tænk, hvis der fandtes en kirkegård, hvor fællesgraven var en vildtvoksende blomstereng. Så ville man virkelig komme tilbage til naturen,” siger Sigrid Ilsøe.
“Vi er i dialog med Vejdirektoratet omkring, at vi måske kan få vilde rabatter og vejsider i byen,” indskyder Morten DD.
Journalisten spørger dumt, om der skal sættes bistader op, da han husker noget om blomster, bier og bestøvning.
“Honningbier?!,” tordner Morten DD og fortsætter:
“Du lukker sgu da heller ikke bare pattegrise ud i naturen! Vi har 80-100 forskellige arter af vilde bier, og de vil blive udkonkurreret af honningbier.”
Ovenpå denne udmelding bliver vi enige om, at vi hellere må tage op på syvende sal og se nogle fugle.
Ud fra de to naturelskeres begejstrede råb og fagter om spurvehøge, glenter og andet godt bliver det tydeligt, at de ikke kun er hærgende måger, som har hjemme i det aarhusianske luftrum.
“Vi venter på fugletræk i disse dage, men man ved aldrig, hvornår de kommer,” siger Morten DD og fortsætter:
“Men det er også forudsigeligheden i den vilde natur, som gør den interessant.”
Projektet 'Rethink Urban Habitats' kommer til at tilbyde aarhusianerne en lang række naturoplevelser og inspirationer til, hvordan man kan indrette sine haver og baggårde, så biodiversiteten kan trives og øges.