Erhvervsråd flytter til én adresse i Hadsten
Favrskov Erhvervsråd får ny adresse i Hadsten og flytter fra Hinnerup
Favrskov Erhvervsråd flytter fra Banegården i Hadsten og fra 1. juli er den nye adresse i Ågården, Ågade 97 i Hadsten.
Det sker for at spare penge på at have mere end to lejemål.
Netop de mange lejemål har været til heftig debat internt i erhvervsrådet, efter at erhvervsrådet tidligere på året opsagde lejemålet på Banegården, men på daværende tidspunkt ikke meldte ud, hvor man så skulle bo.
For at spare yderligere på økonomien, flytter man fra Favrskov Erhvervscenter i Hinnerup, men tilbyder fortsat både iværksættervejledning og netværksmøder på Favrskov Erhvervscenter, fortælles i en pressemeddelelse.
“Flytningen er en naturlig konsekvens af erhvervsrådets store fokus på økonomisk tilbageholdenhed, hvor der skal genopbygges en solid egenkapital og sikres sorte tal på bundlinjen. Lejemålet i Ågården rummer alle de fordele vi kender fra de to nuværende lejemål i h.h.v. Banegården i Hadsten og. Ågården har dog langt bedre parkeringsmuligheder end Banegården,” lyder det.
Begge lejemål i Hadsten ejes af erhvervsmanden Gregers Petersen, der har talt meget højt om den manglende logik i at have lejemål både i Hadsten og Hinnerup.