Månedens butik frister
Isbar i Jægergårdsgade er ejet af arkitekt, der også har Kähler-restauranterne, og så er han vild med det urbane miljø
Frozen Sigurt er en isbar , der serverer “is“ lavet på yoghurt, som navnet antyder. Den ligger i Jægergårdsgade 57 i Aarhus og er ejet af arkitekt Frantz Longhi, som også ejer Nordisk Spisehus og Kähler Restauranterne (Kähler Spisesalon, Kähler Villa Dining og Kähler i Tivoli). Frantz Longhi har altid haft en forkærlighed for Frederiksbjerg-området - M.P. Bruuns Gade og Jægergårdsgade. Det livlige, pulserende og urbane miljø ville han gerne støtte op om, og derfor kom Frozen Sigurt til at ligge lidt midt i det hele på en solspot i Jægergårdsgade. Henholdvis butik og lounge ligger i to forskellige byhuse, forenet af Frozen Sigurts karakteristiske farver (rød, blå og hvid), og markiserne er med vilje forskellige for at understrege det blandede gods i gaden.
Frantz Longhi er uddannet arkitekt og har egentlig firmaet Danish Management Group, der blandt andet udvikler bæredygtig energiplanlægning i udviklingslande, som sit primære projekt.
Firmaet betegner sig selv som en gourmetisbar, og så endda mere end det, for man forsøger at skille sig ud fra mængden i Aarhus ved bl.a. at have hjulpet upcoming kunstnere med at få deres visuelle fortællinger ud til et bredt publikum.
Frozen Sigurt åbnede i Jægergårdsgade den 1. august 2014. Der er indtil videre 12 forskellige smagsvarianter og flere end 20 forskellige slags toppings. Isen er baseret på økologisk yoghurt og tilberedt med sæsonaktuelle ingredienser. Også toppingen er nøje udvalgt og består af gode kvalitetsråvarer. Du kan eksempelvis toppe din froyo med hjemmelavet æblekompot og rabarberkompot med vanilje. Og du kan både nyde din froyo i solen ude foran butikken midt i Jægergårdsgades' levende og forskelligartede miljø. Lige nu er Frozen Sigurts lounge udsmykket med en selfie-væg, hvor man kan tage en selfie af sig selv og sin is på en palmestrand og dele med sine venner under #FrozenSigurt. Foruden frozen yoghurt kan man i Frozen Sigurt også købe kaffe og chokolade af mærket Simply Chocolate. Hos Frozen Sighut koster 100 gram frozen yoghurt 15 kr.