Klovneløb gav over 8.000 kroner til Danske Hospitalsklovne
171 løbere deltog i lørdagens Klovneløb i Egebjerg, som Egebjerg Løbeklub stod for i forbindelse med byfesten. Dermed blev der alene med deltagergebyret samlet 8.208 kroner ind til Danske Hospitalsklovne. Det er arrangørerne meget tilfredse med, og man er positive overfor at gentage løbet næste år.
130 løbere havde tilmeldt sig i inden lørdag og selv om vejrudsigterne for lørdag ikke var de bedste valgte 41 yderligere deltagere at tilmelde sig på dagen.
Blandt løberne blev der trukket lod om en gratis bil i 14 dage sponsoreret af Bilernes Hus i Silkeborg, og der var også tre heldige vindere, der løb med en hospitalsklovn hoptimist.
“Det var en rigtig god eftermiddag, og det kunne sagtens tænke sig, at vi gentager succesen igen næste år,” lyder det fra arrangørerne fra Egebjerg Løbeklub i en pressemeddelelse.