Så er det igang
Køen var lang da valgstedet i Hornslet åbnede kl. 9 præcis
Af Mogens Greve
Byrådsmedlem i Syddjurs Kommune, Jan Fischer (S), åbnede præcis kl. 9 afstemningsstedet i Hornslet Idræts- og Kulturcenter.
Cirka 75 vælgere havde taget plads i køen - og gik i stemmeboksene, efter at en tilfældigt udpeget borger havde tjekket, at de gule bokse til stemmesedlerne var tomme, inden de blev forsvarligt lukket.
En lind strøm af biler og mennesker i minutterne efter er ikke noget sikkert udtryk for valgdeltagelsen - bare et lille "fingerpeg" om, at en pæn stor del af de godt 5.000 vælgere i Hornslet-området måske indfinder sig i dagens løb.