Fortsæt til indhold

AC Horsens fortsætter i Hummel

Fodboldklubben har forlænget aftalen med sin tøjpartner frem til 30. juni 2018

Samfund
Arkiv

Spillertrøjerne i AC Horsens fortsætter med at have Hummel som producent. Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det bliver præsenteret, at samarbejdet med tøjfirmaet fortsætter frem til 30. juni 2018.
"Det er sjældent, man ser et samarbejde, som det vi har med Hummel, der snart runder 40 år sammen. Det vidner om et rigtig stærkt og stabilt samarbejde, uanset om det går op eller ned. Derfor er vi rigtig glade og stolte over, at et stærkt brand som Hummel fortsat klæder AC Horsens på både på og udenfor banen. Vi er meget tilfredse med Hummels produkter, der dækker en bred palette og er kendetegnet ved en høj kvalitet ikke kun på banen omkring det sportslige, men også fashiondelen udenfor banen," fortæller Søren Jochumsen fra AC Horsens.
Også Hummel glæder sig over, at kontrakten mellem de to parter er blevet forlænget.
"Hummel er glade for det fortsatte samarbejde med AC Horsens. Horsens er generelt en rigtig ”Hummel by”, hvor vores brand står rigtig stærkt, også ude blandt de lokale klubber, hvoraf de fleste er samarbejdsklubber med AC Horsens. Derfor er det for Hummel også vigtigt at byens førende fodboldflagskib fortsat spiller i vores produkter. Hummel håber med den nye aftale at være en del af en ny optur for AC Horsens," lyder det fra Karsten Heilskov Pedersen fra Hummel.
Den nuværende aftale mellem AC Horsens og Hummel udløb med udgangen af juni 2015, men nu har parterne altså papir på hinanden frem til 30. juni 2018.