Hverdagens helte hyldet af Østjyllands Politi
Syv østjyder modtog i sidste uge dusør af Østjyllands Politi for deres indsats
Mand reddet op af å, livreddende førstehjælp, psykisk førstehjælp og stablisering af nakke.
Dette er årsagen til, at syv østjyder i dag blev hædret af Østjylland Politi. I blandt de syv er der flere fra Aarhus.
29-årige Yousif Amin Hama fra Aarhus fik i november sidste år reddet en mand op af Aarhus Å sammen med fire andre. Sammen med en mand fra Ebeltoft sørge Yousif for at holde manden ovenvande indtil redningsmandskabet var fremme. 41-årige Jeppe Lærke Kristensen fra Aarhus ydede i marts i år livreddende førstehjælp til en mand, der faldet bevidstløs om på en bænk på Rådhuspladsen i Aarhus. Tulle Mouridsen på 21 år fra Viby ydede livreddende førstehjælp til en cyklist, der i marts var kommet alvorligt til skade i forbindelse med et færdselsuheld. Derudover leverede hun også psykisk førstehjælp til bilisten, der havde ramt cyklisten.
Sidst men ikke mindst blev også 35-årige Mikkel Munk-Harge fra Viby hædret for at have ydet psykisk og fysisk førstehjælp til en fører og en passager i forbindelse med et færdselsuheld i Viby i marts.
“Fælles for dem alle er, at de har reageret hurtigt,” siger politidirektør Jørgen Illum i en pressemeddelelse.