Fortsæt til indhold

Sådan ser det ud for kandidaterne i Skanderborg

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

Selvom de personlige stemmer for Østjyllands Storkreds først er endeligt opgjort senere i dag, tegner der sig allerede nu et billede af, hvem der er valgt ind i det nye folketing.
Ifølge Altinget.dk kan socialdemokraternes Kirsten Brosbøl, selvom hun må forlade ministertaburetten i miljøministeriet, glæde sig over fire år mere i Folketinget. Det samme gælder Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti.
Naser Khader, der stillede op for Konservative i både Aarhus Syd-kredsen og Skanderborg-kredsen er også sikker på en plads i det nye folketing. Det eneste mandat til Konservative i Østjyllands Storkreds går nemlig til ham.
For Venstres Kim Andersen, der har været medlem af folketinget siden 2007, er valget ikke afgjort endnu. Sammen med Anne-Mette Winther Christiansen og Fatma Øktem kæmper han om Venstres fjerde mandat i Østjyllands Storkreds.
Samme situation befinder Liberal Alliances Carsten Bach sig i. Han kæmper sammen med Per Zeidler og Jakob Rixen om Liberal Alliances andet mandat i Østjyllands Storkreds.