Lån en Krible krable rygsæk i sommerferien
Arkiv
Lån en Krible krable rygsæk med hjem fra biblioteket i Hammel og tag på oplevelse i naturen. Rygsækkene henvender sig mest til børn i alderen 3 til 8 år, men alle er velkomne til at låne rygsækken.
Rygsækken er et samarbejde mellem biblioteket og naturvejlederen i Favrskov Kommune.
I rygsækken finder du lup, gravske, sommerfuglenet, håndbøger og andet grej til at tage på krible krable oplevelsestur i naturen med børn. Du kan låne rygsækken med hjem på normal vis via dit lånerkort og lånetiden er 10 dage. Når du afleverer rygsækken skal den afleveres ved skranken.