'Fyld dit liv med store sten'

Stort tillykke. Tillykke med eksamen. Tillykke til alle jer, som har brugt jeres tid her på stedet og nu står med beviset på jeres indsats - en eksamen. Tillykke til jeres forældre, bedsteforældre, søskende, kærester, som også er med til at fejre jer denne store dag. Også et tillykke til alle jeres undervisere, som har været med til at sikre, at det hele er gået godt, og at I står her i dag.
Den sidste halvanden uge har det været en ren fornøjelse at gå rundt på gangene. Jeg har hilst på rigtig mange glade ansigter – indimellem tror jeg faktisk, at mor og far har set næsten endnu mere smilende og glade ud end jer dimittender.
I står midt i en tid, som I vil huske tilbage på resten af livet. En tid, hvor livet for mange af jer er præget af stor glæde og lettelse over, at I endelig dimitterer. En tid, hvor I skal feste og fejre det sammen med alle jeres venner og kammerater. Men også en tid, hvor I må se tilbage på en del af livet, der nu er afsluttet og aldrig kommer igen. I står ved en milepæl i livet. I står et sted i livet, hvor I nu for alvor skal til at vælge retning på jeres videre vej frem.
Dagen i dag er jeres festdag, ligesom valgdagen den 18. juni var demokratiets festdag. Mens I har slidt med eksamen har der været valgkamp – og mange af jer har for første gang været nede og afgive jeres stemme til et folketingsvalg. I et demokrati er det ikke blot en mulighed, men også en borgerpligt at gå ned til stemmeurnerne og være med til at vælge, hvem der skal sidde i Folketinget – og dermed også, hvem der skal være Danmarks statsminister. Nogen synes, at vi endte ud med det helt rigtige valg – andre havde foretrukket det anderledes.
Det er mit håb, at jeres tid her på stedet har været med til at udvikle jeres evne til udsyn til samfundet og til en demokratisk tankegang. Demokratiet er en gave, men også en opgave.
I valgkampen er vi blevet fortalt meget fra de politiske partier – om dagpenge, om boligskatter, om indvandring og flygtninge, om top- og bundskat, om grænsekontrol og meget, meget andet. Uanset partifarve har alle forsøgt at overbevise jer om, at det bedste valg vil være at sætte krydset ved netop deres parti.
Og har I været i tvivl om, hvilket parti I skulle stemme på, har de forskellige medier næsten alle tilbudt små test, hvor I kunne vælge jeres personlige holdning til en række emner. Testen viste så, hvor I politisk hørte hjemme – og dermed skulle testresultatet være en hjælp, når I stod i stemmeboksen.
Ikke kun den 18. juni handler om valg. I er på vej til næste skridt i livet. Et skridt som igen indebærer, at I skal til at vælge. Ligesom jeres kryds den 18. juni havde konsekvenser, så har alle valg konsekvenser i større eller mindre grad.
At skulle vælge næste skridt i livet handler også om, at I indimellem må træffe en beslutning trods usikkerhed og bekymring. Og jeg ved, hvor meget opbakningen fra familien og venner betyder; fra mor og far, søster og bror, ægtefælle, kæreste og nære venner.
Vi må alle arbejde for at få det liv, som vi ønsker. Og vi har altid et valg for, hvordan vi vælger at leve vores liv. Hvad I vælger, afhænger af jer – det er jeres valg.
Måske kender I fortællingen om Alice i Eventyrland – et skønt eventyr, som også fortæller os lidt om det at vælge. Alice i Eventyrland spørger nemlig Filur-katten til råds. Og ham Filur-katten er slet ikke så tosset – han er nemlig genial, da han svarer Alice.
Alice havde løbet forvirret rundt i skoven – og ramlede pludselig i Filur-katten og spurgte om vej:
Alice spørger: "Hvad skal jeg gøre - hvor skal jeg dog gå hen nu?"
Filurkatten svarer: ”Det afhænger af, hvor vil du hen?”
Alice siger: ”Det ved jeg faktisk ikke”.
Filur-katten siger så: ”Jamen så er det jo nemt nok, fordi så er alle veje jo lige gode."
Et centralt spørgsmål er derfor: Hvor vil du hen?
I er på vej til næste skridt i livet – og I kan gå mange forskellige veje. Måske kan I få lyst til, at andre skal svare for jer – så I selv undgår at skulle træffe det uoverskuelige valg. Men det er jeres liv – og brug derfor tid på at formulere det rigtige svar på spørgsmålene:
Hvor I vil hen? – og hvorfor
Og derefter
Hvordan kommer I det? Hvilket skridt kan I tage – lige om lidt?
Jeres generation kaldes sommetider popstars-generationen. I er en generation, der er vokset op med ufatteligt mange drømmebilleder i medierne - og et overflødighedshorn af muligheder og valg. Engang kunne et ungt menneske, som forlod skolen, spørge sine forældre til råds om uddannelse og karriere og få et fornuftigt svar. Og gik det galt, kunne man altid pege på sine forældre og sige, at det var deres skyld. De havde givet et forkert råd.
Et ungt menneske, der i dag træffer et forkert valg, kan kigge sig i spejlet og sige, det var så din egen skyld. Du kunne jo bare have valgt noget andet. Vi er vores egen lykkes smed. Jeres forældre er ikke autoriteter med svar på rede hånd. Jeres forældre forsøger at forstå jer – men valget er jeres, det er jeres liv. I har fået friheden til at vælge – på godt og ondt.
Og med friheden til at vælge kommer også den evige tvivl som følgesvend. Er jeg lykkelig nok? Skal jeg gå i gang med en uddannelse nu – eller tage et sabbatår først? Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Er jeg i gang med den rigtige vej til næste skridt i livet?
I kender måske fortællingen om en professor, der stod foran sit hold. Da forelæsningen begyndte, tog han et stort, tomt syltetøjsglas, som han fyldte med sten på ca. 5 cm i diameter. Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurgte han de studerende: "Er glasset fyldt nu?" Alle var enige om, at det var det.
Så tog professoren nogle småsten frem, og puttede dem ganske forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det. Derved faldt de små sten ned igennem sprækkerne imellem de store sten. Da glasset var proppet til kanten, spurgte han de studerende igen "Er glasset nu fyldt?" Alle
var enige om, at glasset nu var helt fyldt.
Da professoren herefter tog en pose med sand frem, grinede de studerende, for professoren kunne jo sagtens hælde en del sand ned mellem sprækkerne, der stadig var mellem de store sten og småstenene. Han fyldte nu glasset helt op med sand.
"Nu”, sagde professoren, “vil jeg gerne have, at I forestiller jer, dette glas er jeres liv!. De store sten, er de betydningsfulde ting i jeres liv, - jeres familie, kæresten, ægtefællen, børnene, jeres helbred. Altså ting, som hvis I mister alt andet, end netop lige disse ting, så vil jeres liv fortsat være fyldt."
"Småstenene er andre knap så vigtige ting, så som jobbet eller huset. Sandet er alt andet. Se! Hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til småsten og store sten. Det samme gælder for jeres liv, hvis I bruger al jeres tid og energi på små ubetydelige ting, så bliver
der ikke plads til de store og betydningsfulde ting."
"Ha' altid fokus på hvilke ting, der er vigtige for netop jer, så jeres liv bliver lykkeligt. Husk at prioritere jeres tid, så der bliver plads til familien og vennerne, tag en frokost i byen med jeres kæreste – og alligevel vil der fortsat være tid til at tage på arbejde, gøre rent i huset, og alt det andet sand og småsten".
"Fyld dit liv med store sten - ting der virkelig betyder noget. Hold styr på, hvad der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare småsten og sand!"
Professoren kigger nu hen over de studerende, tager en flaske vin frem, og hælder ganske forsigtigt den hele flaske ned i de sidste små mellemrum mellem sandet, småstenene og de store sten. Han vender sig mod holdet og siger: ”Og moralen er - lige meget hvad der sker i dit liv, så er der altid plads til et glas vin sammen med gode venner."
Nogle mennesker virker gladere og mere tilfredse end andre – hvorfor gør de det? Måske fordi de har valgt at være det. Omring dig med det, som gør dig glad.
Jeg ved, at livet kan give os mange hårde oplevelser, men hvordan tackler du dem? Find ud af, hvad der gør dig glad, lykkelig og levende og fokusér på det. Vi kan langt hen ad vejen alle få det liv, som vi ønsker, men ligesom alt andet kræver det lidt arbejde fra os selv. Samtidig tror jeg, at vejen til lykken er, at vi husker at nyde det, vi allerede har.
Husk, at de fleste drømme kan realiseres – det kræver blot viden om hvordan. Og ethvert valg har en konsekvens – og ethvert valg kræver et fravalg.
Kære dimittender
Det er på tide at sige farvel og tak for jeres år her på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, hvor I var med til at sikre livsglæde og energi i huset.
God rejse videre i jeres liv