Fortsæt til indhold

Kommunen får risikostyringsprisen

Samfund
Arkiv

Favrskov Kommune får Risikostyringsprisen 2015 for projektet ”Ferieindianer”, der går ud på at reducere antallet af indbrud på kommunens institutioner i ferieperioder gennem borgerinddragelse og samarbejde. Det er forsikringsfirmaet Gjensidige Forsikring der overakte på deres årskonference.
Ferieindianer-projektet opfordrer børnefamilier og kommunens øvrige borgere til at lege med i en skattejagt, der bringer dem ud til skolen i ferietiden, hvilket tyveknægtene ikke bryder sig om.
Men lige så vigtigt skaber det opmærksomhed omkring simple og praktiske tiltag, der kan reducere tyveri-risikoen for både skoler, private hjem og andre”, siger Lars Kronborg, direktør for Storkunde, Offentlig & Mægler i Gjensidige Forsikring
“Det er jo altid fantastisk at vinde en pris og på den måde få anerkendelse for det, man gør. Det glæder mig, at andre også kan se, at Ferieindianerne er et godt og anderledes tiltag, der forhåbentlig får en effekt. Som alle andre kommuner er vi trætte af indbrud og ødelagt inventar på eksempelvis vores skoler, så derfor leder vi hele tiden efter en indsats, der kan dæmme op for indbruddene. I den forbindelse er det godt at have kreative og iderige medarbejdere, der lader sig inspirere og finder på nyt”, siger Nils Borring,borgmester i Favrskov Kommune.
Christina Ingerslev Stensgaard, forsikringsadministrator i Favrskov Kommune fik overrakt Risikostyringsprisen af Lars Kronborg, direktør for Storkunde, Offentlig & Mægler i Gjensidige Forsikring (tv) og Casper Højsgaard Jensen, Key Account Manager i Gjensidige. Overrækkelsen foregik på Gjensidiges Årskonference.