Sådan blev træerne fredet

Ejerinden af Moesgård fru Bothilde Dahl ønskede i 1932 alle alleerne omkring Moesgård, både Moesgård Allé, Ny Moesgårdvej, Samsvejen, Bispelundvej og Skovmøllevej fredet. Det er en af de allerældste fredninger i den nuværende Aarhus Kommune.
Alle vejene var offentlige kommuneveje, og den daværende Mårslet Kommune protesterede mod fredningsforslaget, da man ville være frit stillet til at kunne udvide vejene og benytte træerne til brændsel i den skovfattige kommune. Fredningsnævnet gennemførte fredningerne med undtagelse af Ny Moesgårdvej. Undtagelsen er givet for at imødekomme Mårslet Kommune.
I 1937 lod fru Bothilde Dahl yderligere alle stendigerne om godsbygningerne og sølvpoplerne langs Samsvejen (mod Fulden) frede.
Men det ærgrede tilsyneladende fru Bothilde Dahl, at træerne langs Ny Moesgårdvej ikke var medtaget i fredningen. Derfor gik hun i samarbejde med Aarhus Kommune og fik tinglyst en deklaration i oktober 1940, hvorefter træerne blev købt af Aarhus Kommune og ikke måtte fjernes uden kommunens godkendelse. Det var en meget speciel ordning for at sikre, at Mårslet Kommune som vejmyndighed ikke kunne forgribe sig på træerne uden Aarhus Kommunes godkendelse.
Dette har i dag ingen større praktisk betydning, da Mårslet Kommune som bekendt nu er en del af Aarhus Kommune, der i dag har mulighed for at meddele sig selv dispensation til at fjerne træerne langs Ny Moesgårdvej.
I ”Østjysk Hjemstavn” fra 1953 skriver borgmester Sv. Unmack Larsen i en artikel ”Omkring Naturfredninger i Aarhus amt” bl.a.:
”Det var Mårslet sogneråd, der i den sidste krigs mørke dage følte sig således i nød med hensyn til at skaffe det nødvendige brænde til sognets beboere, at det alvorligt og med blødende hjerte måtte til at overveje, at omhugge alle de mange forskelligartede gamle træer langs den gamle Hads-Herred landevej. Så gik Aarhus Kommune og sognerådet imidlertid ind i endnu alvorligere overvejelser efter at den vågne Naturfredningskomité havde kaldt på parterne.
Der blev herefter truffet en lykkelig ordning, hvorefter Aarhus skaffede brændsel – og det var meget – fra sine skove, mod at landevejstræerne kom til Aarhus. Derfor står de der den dag i dag ved den gamle vej, der på næsten ubegribelig måde er blevet bevaret i al sin oprindelighed fra Skåde til Fulden i kun få kilometers afstand fra en storby. Der mangler dog stadig, at træerne – og måske hele vejen – blev undergivet en egentlig fredning; man ved jo aldrig, hvad senere slægter af uforstand kan finde på.”